TilDenPharmaceutiskeLæreanstalt_1892-1917

eftersom det med Renkulturer dyrkede paa kunstige Substrater i flere Generationer er lykkedes at fremkalde det typiske Sygdoms- og Sektionsbillede hos to Føl under saadanne Omstændigheder, at Muligheden for Forveksling med en spontan Infektion i det ene Tilfælde (Føl Nr. 4) er saa ringe, som den i Følge Sagens Natur kan blive ved et saadant Forsøg, og i det andet Tilfælde (Føl Nr. 2) maa betragtes som absolut udelukket, da Føllet efter at være inficeret i en Alder af 6 Dage først døde, da det var 972 Døgn gammelt, medens Forf. ved Undersøgelse af et stort Antal Føl aldrig har set et spontant Tilfælde føre til Døden senere end paa 6te Dag efter Fødslen. Hos de to andre Føl gav Infektionsforsøgene derimod kun Anledning til forbigaaende Sygdom, hvis mest fremtrædende Sym ­ ptomer var Temperaturforhøjelse, stærk Utilpashed og Bevægelses­ forstyrrelse. At disse Symptomer skyldtes den kunstige Infektion og ikke var tilfældige, er der ingen Anledning til at betvivle; i det ene Tilfælde (Føl Nr. 1) optraadte de nemlig i umiddelbar Tilslutning til en intravenøs Kulturinjektion, og i det andet (Føl Nr. 3) kunde man fra det Led, hvor Lidelsen havde lokaliseret sig, dyrke Bact. viscos. equi saa godt som i Renkultur. Hos Føl Nr. 1 lykkedes det ikke at paavise Halthedens Aarsag; men der er — ved Sammenligning med Forholdet hos Føl Nr. 3 — nogen Anledning til at tro, at den har været foranlediget ved en Betændelse i det for den ydre Under­ søgelse vanskeligere tilgængelige Hofteled, og at man derfor, om Føllet var blevet dræbt, maaske vilde have kunnet paavise Bakterierne i dette Led. Aarsagen til, at Infektionsforsøgene hos to af Føllene foraarsagede Døden, men hos de to andre kun fremkaldte forbigaaende Sygdom, maa antagelig først og fremmest søges i en uensartet Modtagelighed hos Forsøgsobjekterne; thi medens den intravenøse Injektion af 10 ccm Kultur dræbte Føl Nr. 2 i Løbet af 372 Døgn, gav 5 ccm Kultur injiceret intravenøst hos Føl Nr. 1 kun Anledning til forbi­ gaaende Sygdom; derimod fremkaldte 4 ccm Kultur injiceret i de endnu ikke tromboserede Navlekar hos Føl Nr. 4 (altsaa under Forhold, der svarer til en intravenøs Injektion) Døden i Løbet af 18 Timer. Da der ikke er nogen særlig Anledning til at tro, at de ved disse tre Injektioner anvendte Kulturer har udvist nævneværdige Forskelligheder med Hensyn til Virulens, er det næppe helt uberet­ tiget at søge Grunden til det forskellige Udfald i Forsøgsdyrenes forskellige Resistens.

Made with