NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE fra et frisindet Kunstnerhjem i en Mellemtime engang var havnet i Frø­ ken Zahles Privatlejlighed og bagefter begejstret udtalte sig om den fuld­ stændig jævnbyrdige Maade, hvorpaa hun i en Diskussion var blevet be­ handlet af Frøken Zahle. Mange Aar efter hørte jeg samme unge Dame, der imidlertid var blevet gift med en Skoleleder i Udlandet, ved en Af­ slutning tale til de udgaaende Elever paa sjælden djærv, paa een Gang naturlig og højtstræbende Vis. Mindedes hun sin Ungdoms Skoles Ide­ aler? — En anden Elev fra langt tidligere Tid meddeler: »Hvad der har gjort det mest blivende Indtryk paa mig, er det Frisind, hvormed Frø­ ken Zahle til enhver Tid modtog en Meningstilkendegivelse fra en Elev, selv om Eleven kun var et Barn, og Meningen afveg fra hendes egne Me­ ninger. Hun glædede sig saa meget over en selvstændig Tanke, at hun altid hørte efter med Interesse og indlod sig i en Diskussion som med en jævnbyrdig. Et Træk fra de senere Aar af min Skolegang har særlig fæstnet sig i min Erindring: Vi blev undervist i Dansk samtidig af Frø­ ken Zahle og Pastor Rasmussen. Begge var ivrige i at tilraade os Lecture, men ingenlunde enige i Valget. F. Eks. opfordrede Pastor Rasmussen os altid til at læse Fru Gyllembourgs Hverdagshistorier paa Grund af deres høje kunstneriske Værd. Frøken Zahle fraraadede det, fordi hun ikke billigede Moralen i dem. Frøken Zahle kunde ikke nære nogen Tvivl om, hvilket Raad de mest læselystne Elever vilde følge, og det faldt os ikke ind at lægge Skjul derpaa. Vi følte, at baade hendes Medlærer og vi Elever stod frit, og denne den store Pædagogs Vilje og Evne til at lade saa unge Individer handle »i Frihed og under Ansvar« er det, jeg mest har beundret hos hende.« Til Belysning af Frøken Zahles Syn paa og Forhold til Arbejdet i Eksamensklasserne blot et Bidrag endnu fra en Student fra 1901: »Navn­ lig husker jeg Frøken Zahles Afskedstale til os Studenter; hun talte til os om det Arbejde, vi havde afsluttet, og det, vi nu gik ud til, hvor vi skulde til at arbejde paa egen Haand, vi vilde faa Skuffelser og modløse Stun­ der, men vi skulde huske paa, at vi alle havde en Marskalstav i vort Tornyster; det gjaldt blot om, at vi selv vilde lægge vore Kræfter og Kærlighed i vort Arbejde, saa vilde vi naa frem til det Maal, vi havde sat os. Den brede Menneskelighed, der var over Frøken Zahles hele Per- son, glemmer man aldrig . . . . I 1910 søgte jeg Frøken Zahles Legat og havde i den Anledning en længere Samtale med hende, som spurgte mig ud om mine Rejseplaner. Jeg fortalte, at jeg havde tænkt at rejse