NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE men ogsaa naturlige i, at Kvinder gaa denne Vej, der har overvundet mange Betænkeligheder hos os . . .« Disse Ord bør ikke glemmes. Blandt de Lærere, som Professor Tuxen knyttede til den studerende Afdeling, maa først og fremmest nævnes daværende cand. mag. A. B. D r a c h m a n n som Lærer i Latin allerede fra 1884, senere i Græsk og Tysk * Juli 1888 træffes det sidste af Professor Tuxens Breve i ovfr. nævnte Samling. Maj 1889 — uden Overgang — ses det første Brev underteg­ net a f hans Efterfølger i dette Arbejde. Efter samstemmigt Vidnesbyrd virkede Professor Drachmanns Ledelse paa de unge gennem hans na­ turlige Fremtræden, ubestikkelige Retlinethed, stringente Tankeklar- hed, baaret a f hans hele humane Personlighed. En Elev fra po’erne skri­ ver saaledes: »Dr. Drachmann kunde godt lide at samtale med Eleverne enkeltvis og tog ofte Anledning dertil, naar vi havde et eller andet Ærende ind til ham. Hans Personlighed gjorde Indtryk af at være saa indlevet i videnskabelig Forskning, at det var utænkeligt, at han kunde sige et Ord, som ikke var vejet paa Guldvægt, derfor var hans Samtaler saa fængslende og saa lærerige for os . . .« Og hos en anden hedder det: »Dr. Drachmann vandt meget hurtigt vor Tillid ved sin ligefremme og fordringsløse Optræden, og vi lærte hurtigt at overse det kejtede, der til Tider kunde være i hans Maade at tage os paa, og det Ubehag, hans Fordring om pinlig Orden i Smaating voldte os. Og med Aarene steg vor Sympati og Hengivenhed for ham, efterhaanden som vi dels gennem det daglige Liv paa Skolen, dels gennem hele den nye Verden, han aab- nede for os og fik os til at leve med i under Gennemgangen og Udlæg­ ningen a f den tyske Litteraturs Hovedværker, saasom Goethes Faust, fik Indblik i hele hans Tænkemaade og frie, ideelle og alvorlige Syn paa Sager og Ting og forstod, hvor stor Interesse han havde i Arbejdet med os.« Billedet staar fast og klart, ogsaa med Bemærkningen om Drach­ manns Pertentlighed, som maatte tiltale Frøken Zahle, der som bekendt oprindelig over sin Festsal havde tænkt at sætte Ordene: Kærlighed og Orden. Men Eleven har ikke gennemskuet sin Lærers Syn paa Pertent­ lighedens relative Betydning, som imidlertid lyser frem i følgende Ud ­ brud a f Drachmann: »Det er svært at tvinge sig til etisk Harme over et Penneskaft, der ligger paa et galt Sted!« Men Tingene hænger sammen; Ordenssansen i de ydre Smaating var Refleksen af en videnskabelig trænet Arbejdsform og en pædagogisk For- staaelse a f netop hans Fags logisk disciplinerende Evne til at afkræve