NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

1 18 OTTO ZAHLE maalet, en Evne, hun ogsaa til Fuldkommenhed lagde for Dagen i det mundtlige Foredrag. Derfor blev det ogsaa Frøken Skram, der Gang paa Gang efter indgaaende Drøftelser med Frøken Zahle førte deres fælles Tanker paa Papiret, baade hvor det gjaldt Henvendelser til Myn­ dighederne og ikke mindst, naar det drejede sig om Indlæg i Dagens pædagogiske Stridsspørgsmaal. I det hele var det tankestærke og skarpt gennemskuende Grundtræk i Frøken Skrams Karakter, Egenskaber, der i høj Grad kom hende til Gode i denne Stilling. En Elev skriver saaledes: »Som Leder var Frøken Skram stærk og myndig, absolut hævet over Petitesser, i Stand til øje­ blikkelig at sætte sig ind i den anden Parts Tankegang og træffe en ret­ færdig Afgørelse.« Denne sikre Optræden har nok indgydt de ganske unge en noget angst Respektfølelse, hvad der røber sig i denne Udtalelse: »Frøken Skram kendte jeg fra Barneskolen; hendes absolutte, bestemte Væsen virkede lidt afskrækkende paa mig, og min Skyhed holdt sig ind i Eksamensklasserne, men samtidig beundrede jeg hendes intelligente, rammende Udtalelser, hendes psykologiske Skarpsyn og hendes humori­ stiske Sans.« Med Myndigheden forbandt sig tillige, hvad næppe er almindeligt, en stærk Hensyntagen saavel til Lærernes som til Elever­ nes Ejendommelighed. Alt for nøje afgrænsede Bestemmelser, som tit kan være nok saa fornødne i det daglige Skoleliv, var derfor egentlig Frøken Skram hjertelig imod; Eksamensklassernes Elever betragtede og behandlede hun helst som voksne, og de Brud paa Orden og Discip­ lin, som nu med de efterhaanden anselige Hold ogsaa kunde dukke op hos de store Piger, hvis Væsen ingenlunde for alles Vedkommende var afklaret dameagtigt, vilde Frøken Skram nødigt fastsætte bestemte Straffe for (Oversidden o. 1 .). Maaske stammede Frøken Skrams Uvilje mod Forbud og Regler fra hendes Paavirkning fra England, hvis frie Styresæt, Leve- og Aandsformer absolut har betydet mest for hende. Dette frie Syn har næppe alle forstaaet at drage sig til Nytte, men de bedste baade blandt Lærere og Elever har det været en yderligere T il­ skyndelse til Selvopdragelse og til at yde deres bedste, jfr. denne U d ­ talelse fra en Student fra 1901: »Hvad der har haft stor Betydning for mig baade som Elev og som Lærerinde, er den Frihed, Eksamensklas­ serne giver alle, som arbejder der, til Udfoldelse af deres Personlighed.« Derfor hilste Frøken Skram ogsaa med ublandet Glæde det Forsøg paa Selvstyre for de voksne Klasser, der blev det praktiske Resultat af