NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

1 2 2 OTTO ZAHLE Kontorchef eller som han altid benævnedes Kaptajn T. C. V. J e s s e n var Hovedlæreren i Matematik og Regning i Præliminærklasserne. Disse Fag krævede et stort Timetal, saa Kaptajn Jessens Undervisning alene derved fik Betydning; men den var i det hele ikke almindelig. Kaptajn Jessen var en yderst livfuld og ivrig Lærer, som benyttede alle Midler for hos sine Elever at vække Forstaaelsen. Ikke egentlig for Videnskaben som die hohe, himmlische Gottinn, men for Mekanismen. Eleverne anede i mindre Grad Matematikkens Aand, til Gengæld blev de ustand­ seligt holdt i Aande ved at tvinges til at lære deres Sætninger, bevise dem i utallige Opgaver og, særlig for Regnings Vedkommende, se deres Anvendelse i det praktiske Liv. Der var noget vist verdensmandsmæssigt over Kaptajn Jessens Fremtræden, høfligt og ridderligt som hos en Ka­ valer af den ældre Skole; men kneb det for meget med Forstaaelsen, var Luften for tung af Uvidenhed, kunde han med en brøsig Elskværdighed rense ud med nogle Tordenraab for at vække de slumrende Begreber. Snart efter vittig, underholdende, saa skræmmende med Eksamen, hvis nære eller fjerne Billeder jævnlig tonede frem, altid støttende sine Elever og aldrig efterladende Ligegyldighed, en original Personlighed, der ab­ solut satte Kulør paa Afdelingens Liv. Blandt dem, der viede deres Liv til N. Zahles Skole, maa i første Række nævnes Frøken J u l i e P u l l i c h (fra 1877— 1913). Frøken Pullich der havde Institutbestyrerindeeksamen, havde som Hovedfag Tysk; om dette Fag koncentrerede hun sig og besad deri lige saa omfattende som grundige Kundskaber. Gang paa Gang har Frøken Pullichs Elever ud­ talt, hvor imponerede de var over hendes Kendskab til tysk Litteratur, a f hvilken hun kunde store Partier udenad, og af hendes alsidige gram­ matiske Viden. Med denne faglige Overlegenhed var parret en sjælden Evne til at faa Eleverne til at arbejde og lære deres Stof; hun kørte dem stramt, som man siger, saa de vist i Ordets egentlige Forstand følte sig grebet a f hendes jernfaste Undervisning, der gennemførtes i en klar, nøgtern, omsvøbsfri Fremstilling. Frøken Pullich var næppe nogen egent­ lig frodig Natur, men derfor ikke tør, der var noget djærvt og friskt over hendes Væsen, der skar igennem den eventuelle Appel til Følsomhed og Medlidenhed; Krokodilletaarerne har næppe narret hende, hun lod sig i det hele ikke føre bag Lyset af »Sødheden«. Man hører hende ved et Lærermøde sige om en ung Pige: »hun er forfærdelig sød og — magesløs udygtig,« hendes Træk kunde ved en saadan Bemærkning som ofte