NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

1 2 4 OTTO ZAHLE af grammatikalske Konstruktioner og sproglige Forhold i det hele. Længst vil dog hos de unge leve Erindringen om hendes Samliv med dem. »Man havde en Klasselærerinde,« skriver en forlængst udgaaet Elev, »et for mig ukendt Begreb, en moderlig og fornøjelig Veninde, der gav os Lov til at sige »du«, og det var oven i Købet Emma Skram, der var saa vittig og morsom og i Haandarbejdstimerne læste Dickens højt for os med en dramatisk Karakterisering a f Personerne, som jeg aldrig har glemt.« Emma Skram søgte ikke at vinde Eleverne, men hun var som skabt til at omgaas unge Piger i Overgangsaarene; hun forstod de store LTdsving hos denne Alder og kunde spidde dette Amfibium med en Ytring som: »unge Piger el—sker Napoleonskager og ha—der Galo­ cher.« Det rebelske, uklart uregerlige, ubevidst oppositionslystne, det let­ vakte og hyppigt skiftende Sind, egent for disse Gæringsaar, mødte hos Emma Skram et ladylike, overlegent Væsen, hvis velvilligt ironiske To­ ne, vekslende Stemmeføring, komiske Indfald og dramatisk levende Efter- lignelsesevne uden Diskussion satte Tingene paa Plads, »ordnede« dem, som man nu siger. Denne Evne er utvivlsomt af den største pædagogiske Værdi, naar den ytrer sig som et naturligt Udslag af medfødte Gaver: Lyssind og Kærlighed, man tør maaske sige: den store Humor, som i sin Virken i det daglige Liv hist spreder en tung Sky, her løser det træge op, kaster et friskt og muntert Ord til den morgengnavne, kort sagt ska­ ber Arbejdsglæde. Et saadant saltholdigt Incitament ydede Emma Skram; de unge forstod det, og de fleste elskede hende derfor. Forholds­ vis tidligt trak Emma Skram sig tilbage, svag som hun var af Helbred; hue levede i nogle Aar et stille Liv paa Landet. Men nævner en af de unge Emma Skrams Navn, straks er det, som staar hendes Billede i en Ramme a f Lys. Det samme gælder — om end paa anden Maade — Eksamensklasser­ nes Hovedleder i Fysik, Dr. phil. Fru K i r s t i n e M e y e r . Alle fremhæver Frøken Zahles sikre Instinkt ved Valget af Lærerkræfter, i saa Hen­ seende straaler med særlig Lysstyrke Valget af den unge stud. mag. Kirstine Bjerrum, der 1885 knyttedes til Skolen. Naturfagene har altid haft Frøken Zahles Interesse, hvad sikkert kan føres tilbage til hendes Ophold i Professor Eschrichts Hjem. Men efter de foreliggende Vidnes­ byrd foretog Frøken Zahle her et distinguendum. Naturens Liv i videste Forstand havde altid øvet en stærk Dragning paa hende, og de hertil knyttede Fag ofrede hun indgaaende Overvejelser; dette gjaldt ikke