NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

1 30 OTTO ZAHLE Det var kun en kortere Tid og i en ung Alder, at daværende cand. mag., senere Undervisningsinspektør Dr. phil. H e n r i k B e r t e l s e n gav Timer i Dansk i de højere Klasser. Da Dr. Bertelsen søgte Ansættelse i Stats­ skolen, blev der fra Skolen afgivet følgende Udtalelse, underskrevet af Frøken Skram som Overbestyrerinde og af Frøken Zahle: »Cand. mag. H. Bertelsen har siden 1898 været Lærer i Dansk i N. Zahles Skole, sær­ lig i de højere studerende Klasser. Ved Siden a f den store Kundskabs­ fylde, han utvivlsomt raader over, er han i Besiddelse af et klart, beher­ sket og paa samme Tid livligt Foredrag, af stor pædagogisk Takt i Valget og Behandlingen af Stoffet og af en overordentlig Omhu og Samvittig­ hedsfuldhed m. H. t. den enkelte Times og den enkelte Opgaves Krav. Det er os derfor en Glæde paa det varmeste at anbefale ham til den Stil­ ling, han nu søger.« Med Henblik paa Dr. Bertelsens senere Arbejde for Gymnasieskolen forekommer denne Udtalelse fra for 25 Aar siden næsten profetisk, et Pletskud, som jeg ikke vil udviske ved nogen Kommentar. I et anseligt Spand af Aar havde de unge Piger i de højere Klasser den Lykke at have den Mand til deres Lærer i Modersmaalet, der i det hele har gydt nyt Liv i Dansk-Undervisningen herhjemme i den sidste Men­ neskealder, daværende cand. mag. senere Professor Dr. phil. V i l h . A n ­ d e r s e n . De Renter, et aandeligt Arbejde skænker sine Elever, er det som bekendt ikke let at beregne, men nu da Professor Andersen har en bind­ stærk Produktion og en mangeaarig Lærervirksomhed paa Universitetet bag sig, kan man uden Vanskelighed tænke sig, hvad han som ung Lærer har betydet for sine Elever. Først dette, han har betydet for alle Dyrkere af dansk Litteratur derved, at han ikke blot ved et videnskabeligt Stu­ dium af, men navnlig ved en aandsbeslægtet Indleven i vor klassiske Litteratur atter fik dens Kilder til at springe og strømme over i vore Sind. Thi Vilh. Andersen nøjedes ikke med en æstetisk Vurdering af Værkerne, heller ikke bedømte han dem blot ud fra deres almene Tankeindhold — dette maaske endda mindre —, men han søgte at gøre Litteraturen le­ vende for sine Elever ved at lade dem forstaa, hvorledes Værkerne bun­ dede paa een Gang i Digternes Personlighed, deres nationale Forudsæt­ ninger og deres almenmenneskelige Livsfølelse. Forstod Eleverne dette, da lærte de ogsaa at forstaa sig selv som Danske, at være sig selv, hvilket ikke blot forstaas med Hjernen, men skal efterføles med Hjertet. Det var dette, Vilh. Andersen stræbte efter i sin Undervisning, at de unge, naar de »havde været Litteraturen igennem«, skulde føle og forstaa, at det at