NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

146 G. KNUTH Piger kom ud fra en saadan Opgave, og der spurgtes, hvorledes det var gaaet, svarede en a f dem: »Jeg kunde have hjulpet hende (Seminarie­ eleven) med flere Svar, men jeg var bange for at forstyrre hendes Tanke- gang.« Som Maj Maaned med Seminariets Eksamen i særlig Grad bragte Skolens og Seminariets Elever sammen, saaledes ogsaa December med sin aarlige Afslutning før Jul. Ved denne Lejlighed har det været Skik, at Seminariets Elever pyntede et stort Juletræ til Børnene, og den sidste Skoledag samledes vi om det i Gymnastiksalen. Under Seminarieelever­ nes Sang indtog Børnene deres Pladser; paa Grund af Pladsforholdene kunde vi desværre ikke alle paa een Gang være samlede, men først maatte de yngste Klasser have deres Afslutning, dernæst de ældste. Jule­ salmerne lød nu med Kraft og Glæde fra smaa og store. Denne Jule­ afslutning havde iøvrigt altid et stilfærdigt Præg; som bekendt er der jo Leg og Lystighed nok i Julen, vi holdt derfor mest af at give Børnene et mere stille Indtryk af den nære Højtid, og til at dette kunde naaes, bi­ drog de selv i høj Grad, idet deres Sanglærerinder i Reglen havde ind­ studeret Sange passende for Lejligheden med dem, for de ældres Ved­ kommende tidt flerstemmige Sange, hvormed de afsluttede, naar der var blevet talt til dem om Julehøjtiden. Det hændte ofte, at tidligere Elever, der nu som Mødre havde deres Børn i Skole her, udtalte Ønsket om at være med til Juleafslutningen, fordi denne just med sin Stilhed bestan­ dig stod for dem som et lyst og smukt Minde. I alle Klasser, maaske med Undtagelse af de alleryngste, har der, naar Julen nærmer sig, været stor Travlhed, idet Lærerinderne i Aarenes Løb er kommet mere og mere ind paa at hjælpe Børnene til at bringe Glæde paa de Steder, hvor der ellers er trangt og svært — i fattige Hjem og hos ensomme gamle. De Forberedelser, der har været hermed, har ivrigt op­ taget Børnene, og deres egen Juleglæde er blevet øget, naar de saa de glade Ansigter, hvor de kom med deres Gaver. Alle tidligere Elever har kunnet holde Forbindelsen med Skolen ved­ lige igennem »Ungdomsforeningen«, der stiftedes paa Skolens 10 Aars Fødselsdag. Med stor Trofasthed er Eleverne, endogsaa nogle fra den allerældste Tid, stadig kommet til de Møder, hvor de har været samlet til Foredrag eller anden Underholdning, og hvor de gamle Kammerater har haft Glæde af at mødes med hinanden og med deres Lærere. For en Del Aar siden mødtes en mindre Kreds af disse tidligere Elever her en

Made with