NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE Af SIGRID NUTZHORN I Begyndelsen af det forrige Aarhundrede møder man den første spi­ rende Interesse for ogsaa at gøre Pigebørnene og den kvindelige Ung­ dom delagtig i Legemsøvelsernes Goder. Der var paa den Tid ikke megen Forstaaelse af, at Pigerne lige saa vel som Drengene kunde trænge til Gymnastik for Motionens og den legemlige Udviklings Skyld. Dansen brugtes ganske vist som Undervisningsfag i nogle Pigeinstitutter, og Pi­ gerne fik da derigennem lidt Bevægelse; men det har dog næppe været den gavnlige Motion, den gav, man i Almindelighed tillagde særlig Be­ tydning. Hensigten har snarere været gennem Dansen at lære de unge Piger at bevæge sig med Anstand samt at opøve dem i denne selskabelige Færdighed. — Professor Munter (senere Biskop), Medlem af den store Skolekommission, der bragte os Skoleloven af 1814, fremhævede Dansen som en god Form for Pigernes Legemsøvelser; en Udtalelse af ham tyder paa, at det ogsaa for ham for en stor Del var den Anstandsøvelse, Dansen kunde give, der havde Betydning: ». . . . De lærte da anstændig Gang og Contenance, og tillige blev der sørget for, at de lærte at danse sæde­ ligt og ikke saa baccantisk, som det nu om Stunder bliver alt mere her­ skende Mode.« I Skolekommissionen var der vel Røster, der hævede sig til Fordel for Pigegymnastikken; men medens det lykkedes Professor N a c h t e g a l l ved Skoleloven af 1814 at faa Gymnastik indført som fast Fag for Drengene i Folkeskolen, maatte Pigegymnastikken vente endnu mange Aar paa denne lovfæstede Anerkendelse. Omkring 1830 kommer der lidt mere Liv i Interessen for Gymnastik. Flere Læger faar Øje for, at mange af de Rygskævheder, der langt hyp­ pigere findes hos Pigerne end hos Drengene, er fremkommet paa Grund af slap Muskulatur og i det hele mangelfuld legemlig Udvikling. Læger-

Made with