NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE 153 tages æstetiske Hensyn ved Valget af Øvelser. Her møder vi paa nogle Punkter Forløbere til en Opfattelse af Kvindegymnastik, der gaar i samme Retning som i vor Tid; men der ligger en lang Afbrydelse af Udviklingen i denne Retning derimellem. Den Drachmannske Gymnastik vandt, om end kun for et kortere Tids­ rum, Udbredelse baade i København, i større Provinsbyer samt paa nogle Højskoler. Blandt de Lærerinder, der udgik fra Instituttet, var

Drachmanns Datter, Erna Drachmann, senere Fru Juel-Hansen. Hun indførte Faderens Gymnastik i N. Zahles Skole, i 1867 med et enkelt Hold, senere med flere. I de følgende ca. 10 Aar undervistes der i N. Zahles Skole saavel i »svensk« som i »fransk« Gymnastik; den sidste Betegnelse anvendtes i Almindelighed for den Drachmannske. Professor Nycander førte Tilsyn med den svenske og Professor Drachmann med den franske Gymnastik. I det hele og store var det en betydelig Vinding, at Pigebørnene fik det stillesiddende Skolearbejde afbrudt af livlig Bevægelse, hvad man paa den Tid sikkert regnede denne Gymnastik for at være, men i Læng­ den tilfredsstillede ingen af Systemerne dog helt. Da Professor Nycander efter nogle Aars Forløb opgav sin Virksomhed i Danmark for at tage et Arbejde med Sygegymnastik op i Briissel, faldt Forsøget med hans Skole-