NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

i 5 8 SIGRID NUTZHORN Askov blev Søsteren Frøken Christine Marstrand (senere gift med Poul la Cour) hendes Afløser. De, der var unge paa den Tid, mindes med Glæde disse »franske« Gymnastiktimer, hvor man sang næsten uafbrudt til Øvelserne, undtagen naar disse blev mere sammensatte med Kugle­ stænger o. 1. Ved den Drachmannske og Paul Petersenske Gymnastik var Fordom­ men mod Pigebørns og den kvindelige Ungdoms Udøvelse af Gymnastik i det væsentlige brudt. Forandringen fra Pigebørnenes megen Stillesidden og deres begrænsede Bevægelsesfrihed til det Liv, deres Indtræden i Gym­ nastiksalen førte med sig, virkede oplivende og befriende. Set paa denne Baggrund forstaar man den Tids Lldtalelser om Gymnastikkens store og heldbringende Virkninger; selv om vi nu kan se, at disse Udtalelser rummede store Overdrivelser, indeholdt de alligevel nogen Sandhed. Efterhaanden blev det dog kendeligt, at denne Gymnastik var for lidt udviklende og legemligt dannende og for lidt opdragende; en videre Udbredelse af den var der heller ingen Udsigt til. Indenfor Mands- og Drengegymnastikken, som ganske vist var mere udbredt og desuden et lovfæstet Skolefag, var det ogsaa blevet vanskeligt at vedligeholde Interessen. Den tyske Gymnastik, som Nachtegall havde indført og formet efter sit Skøn, virkede ikke tilfredsstillende længere. Man begyndte derfor at se sig om efter en Gymnastik, der kunde bøde paa Manglerne ved den gamle. Det blev den Lingske Gymnastik, der bragte Fornyelsen. Skønt P. H. L in g s Manddomsgerning laa forud for denne Tid, og skønt hans Gym­ nastik havde været brugt i Sverige i mange Aar, fik man først nu, da Trangen til Fornyelse blev følelig, Øje paa dette Systems rige Mulig­ heder og saa, at det just rummede, hvad vi nu trængte til. P. H. Ling var i sine Tanker om Opdragelse beslægtet med Grundtvig, og betegnende nok blev det gennem Højskolen, hans Gymnastik kom til at holde sit Indtog i Danmark. Da denne Gymnastik blev draget ind i Højskolearbejdet, blev den aandelige Luftning, der gennemtrængte og bar dette, ogsaa den levende Kraft, der bar Lings Gymnastik til Sejr ud over Landet. Begyndelsen blev gjort, da Forstander Ernst Trier paa Vallekilde Højskole gennem den unge Polytekniker N. H. Rasmussen blev interes­ seret for Lings Gymnastik og lod Martin Nyrop bygge et smukt Gymna

Made with