NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

NATALIE ZAHLE I 5 en Skoleaand, der i den Grad har sammensmeltet Mesterens Tanke med Svendenes Gerning; hvor det hele nyskabte Værk blev forstaaet og udført af alle, som droges ind deri; som alle gav deres Bidrag og supple­ rede hinanden. J a skønnere end paa hint berømte Sted. Thi her er ingen Rivalitetens Strid, og det er ikke barnlig Naivitet, men en klog og myndig Styrerhaand, der raader. At nævne Navnene i denne Kreds af Venner og Veninder — nej, først Veninderne — er for dem, der kender eller kendte dem, at fremkalde Erindringen om Virksomheder, ja Livsværker, der er for omfattende til at kunne omtales kort. De er skildrede i Bogen »Natalie Zahle« og navnlig i Mindeskriftet »N. Zahles Skole«: Henriette Skram, Historiker af Fag og Overbevisning, dertil særdeles kyndig i Engelsk; Hansine Gerdtzen, den fint forstaaende Lærerinde i Fransk og senere Frøken Zahles højre Haand i Skolens Administration; Anna Hjort, den kraftige og styredyg­ tige, der drev paa Regning og Dansk og tumlede med Gymnastikken, da den toges op; Louise Stremme, der skabte Skolens Skrivekunst, saa den kunde kendes gennem to Generationer — for blot at nævne de vig­ tigste fra det ældste Slægtled. I Lærernes faste Stab stod længe Teologen V. Christensen, senere Præst i Rønne, som en trofast Ven; en bred og barnlig Natur, der helt gik ind i Skolens Aand og Tone. En anden Teolog, Gjerløff, stod Frøken Zahle personligt nær og vandt alle Børnenes Hjerter, men satte maaske mindre Spor med selve sin Undervisning. De var ikke fremragende ved Kundskaber nogen af dem, men for Frøken Zahles pædagogiske Takt betød dette mindre end deres Evne til at faa noget ud af Timerne. Et ganske ejendommeligt Eksempel paa et saadant pædagogisk Talent uden egentligt Herredømme over Faget, var Engelsklæreren Listov, som ikke blot var en aldeles udmærket Lærer i Sproget, men endogsaa skabte et System af Lærebøger, der hk Betydning for hele Landets Undervis­ ning, — og dog var hans Kundskaber i Engelsk til en Begyndelse tem­ melig svage og blev aldrig, hvad man kunde kalde biologiske. Men Mariboe havde trods dette dog kreeret ham som Lærer, og Frøken Zahle gjorde god Brug af ham og holdt længe Haanden over ham, indtil hans Egensindighed gjorde Samarbejdet umuligt. Ogsaa den meget an­ vendte Professor Rasmussen, der havde vundet sig et Navn som Dansk­ lærer, skulde nutildags have vanskeligt ved at hævde sin Grammatik og sine berømte Ordforklaringer for en videnskabelig Domstol; men han