NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE Skoleembedseksamen med Gymnastik som Bifag; blandt disse Elever af Professor Lindhard er Fru Agnete Bertrams Navn mest kendt. Hun har sit Viikefelt indenfor den frivillige Gymnastik i Hovedstaden, hvor hun og hendes Lærerinder samler mange Deltagere paa forskellige Hold. I Skolerne er det kun enkelte af de universitetsuddannede Lærerinder, der har taget fat paa Gymnastikken, og først Fremtiden skal vise, hvorledes deres Undervisning vil komme til at præge Faget, og hvilke Frugter den vil bære. Trods Fremskridt og gode Foranstaltninger er det dog først efter, at Frøken Bjorkstén flere Gange har gæstet Danmark og undervist danske Lærerinder, at dei kommer en .Ændring i Arbejdet og en Omformning af vor Kvindegymnastik. For hver Gang, hun kommer igen, har hun givet sine Ideer en klarere Udformning og faaet fastere Plan i Under­ visningen, saa andre nu kan tilegne sig Stoffet. Det bliver da efterhaanden de Bjorksténske Principper, der kommer til at præge vor Pige- og Kvinde­ gymnastik. At dette er sket i saa stor Udstrækning, skyldes foruden de gentagne Kursus, Frøken Bjorkstén har holdt her, ogsaa de Kursus, Frø­ ken Else Thomsen (nu Gymnastikinspektør ved de kommunale Skoler i København) har ledet rundt om i Landet. Hun har forstaaet paa en hel­ dig Maade at omsætte de Bjorksténske Ideer i dansk Gymnastik, og hen­ des Vejledning har været en virksom Hjælp ikke mindst for de mange, der i Begyndelsen stod usikkert og ængsteligt overfor den ny Arbejds- maade, der krævedes i denne Gymnastik. Og hvori bestaar da de Bjorksténske Ideer? Som Frøken Bjorkstén selv hævder, bygger hun paa de Lingske Principper. Men idet hun analyserer Mandens og Kvindens aandelige og legemlige Anlæg, sætter hun Skellet dybt mellem Mands- og Kvindegymnastikken. Hun holder sig de kvinde­ lige Anlæg og Kvindens Behov klart for Øje og former sin Gymnastik ud fra fysiologiske, psykiske, æstetiske og etiske Synspunkter. Frøken Bjorkstén forkaster den ufri, haarde Stillingsgymnastik og op­ stiller imod denne Kravet om uspændt, økonomisk Arbejde i de gymna­ stiske Øvelser. Enhver Bevægelse skal have det rigtige Maal af Kraft — ikke for lidt, thi da bliver det Slaphed, — heller ikke for meget, thi da gaar Frigjortheden tabt, og i begge Tilfælde forspildes den tilstræbte fysiologiske Virkning. Blødhed og Ynde i Bevægelserne maa ikke under­ ordnes paa Bekostning af Kraftens Udvikling, men skal parres med den i passende Maal. Hun fastslaar den rytmiske Arbejdsmaade som et vig