NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

KLASSICISMEN I DET KVINDELIGE GYMNASIUM i 87 Muligheder for at aabne Udblik til Verdenskunsten og læske den unge Piges Kundskabstørst. Endnu stærkere og mere direkte end den græske er dog den latinske Kultur groet sammen med den moderne. Naar Delacroix vil kendetegne Barbariet (og han ejede Kulturen, om nogen), kaldte han det antilatinsk, og sikkert har Frygten for helt at barbarisere Gymnasiet medvirket til Latinens Bevarelse. Men man har ogsaa haft andre Synspunkter. Det stringente Tankearbejde var ved at blive en fremmed Fugl i det ny­ sproglige Gymnasium. Man søgte — med to ugentlige Timer — at gribe den flygtende Mathematik i de yderste Halefjer, men Taget glippede. Den tyske Grammatik med tilhørende Stil blev forstandsmæssigt set Ret­ ningens Tyngdepunkt — og Vanskeligheden i alt Fald maa tilfredsstille den mest haardhjærtede. Men ulykkeligvis ligger Sproget i hele sin Byg­ ning vort eget saa nært, at Eleven i stor Udstrækning kan undvære den virkelige Gennemarbejdelse og flyde paa sin Sprogtakt (Gehør). Man haabede saa gennem de fire ugentlige Timer (i fire Aar), som man levnede Latinen, at kunne redde i alt Fald noget af dette Sprogs saliggørende Virkninger paa Hjærnen. Haabet er formentlig ikke helt blevet skuffet. Det første Aars Indførelse i Latinens omfattende og fremmedartede Form­ lære er saa omtrent det eneste Omraade, hvor Mellemskolen appellerer til Elevens Arbejdsomhed. Der stilles her virkelig en Opgave, der tillader at danne sig et Skøn om Evnen og Lysten til at studere. Ganske vist kan Opgaven i vid Udstrækning løses ved Hukommelse, et Ord, der nuom­ stunder næsten er uartigt. »Udenadslæren« er det Flammesværd, hvormed man standser enhver Pædagog, der har den Dristighed at tilsigte noget i Retning af Kundskaber. Men for det første burde Hukommelsens Træning ikke være saa helt uden Værdi for Hjærnens Opdragelse. Den kræver blandt andet det regelmæssige Arbejde, der navnlig for den unge Mand er saa værdifuldt (hos den unge Pige er Faren for mekanisk Tilegnelse større). For det andet er den latinske Formlære (om end i mindre Grad end den græske) saa systematisk, at den i højeste Grad er egnet til at opelske den logiske Sans, der ofte er den unge Pige saa fremmed (derfor er Dispositionen af de danske Stile en stadig tilbagevendende og nyttig Anstødssten for det kvindelige Gymnasium). Men endnu langt værdi­ fuldere bliver Latinen i Gymnasiets første Aar, hvor den unge Pige skal lære at finde Vej i den latinske Sætningsbygnings Labyrinther. Den for

Made with