NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

SPROGUNDERVISNINGEN 193 sin levende Interesse at opmuntre til fortsat Arbejde, til yderligere For­ bedring af Planen, og med sit store Frisind, sin Tro paa Betydningen af en ærlig, personlig Stræben gav hun mig Lov til at forsøge. Men hvor var Bogen, der kunde bruges? I vor lille franske Klub drøftede vi Spørgsmaalet og kom til det Resultat, at vi maatte bruge Professor Passy’s »Premier livre de leeture«. For yderligere at gøre den egnet for ikke-franske Børn, indsatte vi Billeder, der passede til de smaa Tekster i Bogen, og saa blev der taget fat. Da jeg under de første famlende Forsøg havde ført et Hold Elever til Udgangen af gende Klasse, mødte Frøken Zahle til Eksamen; jeg spurgte mig selv med bævende Hjerte: »Hvad mon hun tænker? Er hun skuffet?« Om Eftermiddagen sendte hun mig en Blomst med nogle opmuntrende Ord; det gav nyt Mod, ja, Vinger, saa jeg trøstigt turde arbejde videre ad de ny Veje. Hvorledes var da disse? Først maa jeg sige et Par Ord om »den direkte Metode«. Den ønskede i Modsætning til den ældre at bringe Eleverne til Forstaaelse af Sproget gennem Sproget selv, til direkte — deraf Navnet — at forbinde det fremmede Ord med Genstanden eller Begrebet, ved Forevisning, ved Gestus, ved Tegning, ved Forklaring af det ny Ord gennem allerede kendte Ord, saaledes at Eleverne vænnes til at opfatte med Øret og ikke absolut maa se Ordet for at opfatte det. Denne Metode kræver imidlertid en overlegen Sprogbeherskelse, hos Læreren, varm Begejstring for Meto­ den og et rigeligt Timetal; findes disse Faktorer ikke, vil den være udsat for at flyde ud i Overfladiskhed og Løshed i Kundskaberne. Det er min Overbevisning, at den direkte Metode i sin Renhed ikke med solidt Ud­ bytte kan bruges i Skoler med mange Elever i Klasserne og med et saa ringe Timetal, som vi er henvist til. De tungere begavede Elever, som det er en Ære for en Skole at bringe frem, vilde ikke faa forsvarligt Ud­ bytte af Undervisningen; men det er udenfor al Tvivl, at den direkte Metodes Forkæmpere har bragt Sprogundervisningen et stort Skridt frem. Den Metode, der nu almindeligvis bruges, kunde man vel kalde »den blandede«, idet den til den ældre Metodes Fortrin føjer større Hensyn­ tagen til Udtalen og mere Anvendelse af det fremmede Sprog. Til Gen­ nemførelse af denne Undervisningsmaade, som den i Aarenes Løb ud­ formede sig, savnede vi stadig Læsebøger. Den nylig afdøde Skolebestyrer­ inde, Frøken K a j a J ø r g e n s e n , der var en fremragende Sproglærerinde, og jeg udarbejdede da 2 Læsebøger. Det var os magtpaaliggende (efter de nødvendige forberedende Øvelser) at vælge Tekster, der saa vidt muligt