NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

EDV. LEHMANN

i 8

Hun var rodfæstet i gammel Gudsfrygt — Præstegaardens Arv — og hendes Religiøsitet havde en bred Menneskevenlighed over sig. Man har sin Kristentro for at bruge den til noget og til Gavn for andre; den er et Talent, som ikke skal graves i Jorden, men forrentes i daglig Virke­ lighed. Saa vil alting lykkes, og man vil blive lykkelig. Men det skal være Alvor, og det koster. Under en Eksamination skyder hun pludselig ind: »Og ved du saa, hvad Paulus ellers siger til Timotheus? Han siger: Der­ for, lid du ondt som en god Kristi Stridsmand.« Hun mødtes med det grundtvigske Livssyn i Kravet om det menneskeliges Ret i det kristelige, men ikke i dets lyriske Optimisme og letvundne Friheder. At Walter Scotts »Heart of Midlothian« (»Fængselet i Edinburgh«), Puritanismens Yndlingsbog, var hende saa kær, at hun maatte gennemgaa den udfør­ ligt for Eleverne, betegner Sindets Retning. Ogsaa den franske refor­ merte Kristendom med dens ejendommelige Forening af kristelig Alvor og fin Humanisme gjorde dybt Indtryk paa hende, da hun undei sit første Ophold i Paris færdedes i den Monod’ske Kreds. »Jeg tror aldiig, jeg har levet saa fromt som i de Dage,« sagde hun engang. Frøken Zahle underviste gerne, navnlig i yngre Aar, i forskellige Fag og var teknisk interesseret i dem alle, enten det var Skrivning eller Geo­ grafi. I Skrivning forvandlede hun det mekaniske Jaskeri eller Slid til en Opgave, der krævede Tænkning og Opmærksomhed og skabte Arbejds­ glæde. Ved Geografi i Smaaklasserne afskaffer hun Lærebogen og for­ tæller om Egne, hun har besøgt, om Norge, hvor hun elskede at rejse, om Sæter, Fjeld og Fjord, Tømmerflødning, Karriolkørsel, Multebær og Rømmegrød. (H. Skram: Frøken Zahle som ung Lærerinde, »Vor Ung­ dom« 1 9 1 3 ). Men sit egentlige Undervisningsfelt havde hun fundet i Modersmaalet. Alle Vidnesbyrd forener sig om at fremhæve hendes Betydning paa dette Omraade, det lykkelige Greb, hun havde paa at gøre Emnet paa een Gang sagligt og personligt. Blandt disse Lovord er der særlig Grund til at fremhæve, hvad tidligere Elever, som har indlagt sig stoi F 01 tjeneste al Modersmaalets Røgt og Studium, udtaler om denne deres Ungdoms Undervisning. »Hun var en Dansklærer uden Lige,« sigei Fiøken Ida Falbe-Hansen, »det sander enhver, som har været hendes Elev. Jeg føler Trang til at aflægge det Vidnesbyrd, at har jeg udrettet noget ved min Undervisning, da skyldes det hende.« (»Bog og Naal« Jan. 1 9 1 4 ). Og Fru Lis Jacobsen har i sin Skildring af Undervisningen givet følgende