NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

NATALIE ZAHLE 27 Og tror De, at jeg i de første Aar, som jeg vilde sætte mig selv som Prøveaar, kunde virke til Skade for mine Elever? Og hvis Deres Svar nu bliver en Opmuntring til Forsøget: Tør jeg da haabe, at De af Inter­ esse for Skolen og Venskab for dennes unge Bestyrerinde vil tillade mig at søge Oplysning og Vejledning hos Dem?« Man mærker, at hun er vokset op i en Tid, da Kvinden agtedes ringe som Arbejder. Og i Virkeligheden blev der her en Achilleshæl tilbage, en vis Forsagthed, hvor det kom an paa at sætte det kvindelige Syns­ punkt igennem over for mandlig Autoritet og gældende Institutioner. Desbedre samlede hun de kvindelige Arbejdskræfter under sig, og den Frihed, hun tilstod dem, var ikke blot faglig og metodisk. Hun behøvede deres Selvstændighed som et nødvendigt Fed i Organismen; thi det var snart blevet hende klart, at om Skolen under sin Vækst til et større Insti­ tut skulde bevare sin personlige Karakter, maatte Færerinderne faa deres Part i Fedelsen og de dertil mest egnede virke som en Slags Bestyrerinder af de enkelte Hold Børn. Paa denne Tanke om Klassemoderen blev den større Skole anlagt, og derved bevarede den stedse Præget af den mindre Skole, som stedse kan gennemtrænges af en ledende Personlighed. Man har med Rette lignet dette Skolestyre med en føderativ Republik, og endnu mere antog Skolen denne Karakter, da den flyttedes over i den nye Skolebygning ved Nørrevold, hvor den nødvendigvis maatte ordnes som et System af relativt selvstændige Afdelinger. Saa banebrydende Natalie Zahle var i den danske Pigeskole, var hun dog ikke nyskabende i den Forstand, at hun overhovedet indvarslede en ny Pædagogik. Hun er ingen Rousseau eller Pestalozzi, snarere at ligne med en Salzmann, den varmt følende Skolemand, der med Begejstring opfatter og med Talent omsætter frugtbare pædagogiske Ideer. Just i den Aand, som Salzmanns Navn betegner, synes hun umærkeligt at have haft sine Rødder. Der er i hendes første Udkast til en Skoleordning noget, der minder om det bedste i det 18 de Aarhundredes Pædagogik. Hun saar i en Jordbund, der er forberedt af Filantropisternes redelige Menneskelighed, moraliserende Velvilje og omhyggelige Oplæring — paa een Gang med ideale Formaal og borgerlig Velfærd for Øje. Men navnlig tænker man — og det gennem det hele Skoleanlæg — paa Pestalozzi. Ikke just paa hans Metodik, som ved den Tid begyndte at tabe sig, men paa den menneskelige Grund, han lagde for sin velsig