NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

EDV. LEHMANN

20

nede Virksomhed: hans ømme Omsorg for den enkelte, for Menneske­ spirens Udfoldelse, for den gryende Bevidstheds Opklaring gennem dybe sjælelige Indtryk, egen Forstaaelse og ordnet Arbejde. Ikke Yfverduns Pestalozzi, men Pestalozzis Gertrud, ikke det berømte Skoleinstituts Me­ ster, men den stille, sjælerige Bog om Moderen, der selv oplærte sine Børn, blev det bevidste eller ubevidste Forbillede for denne Skole, der havde Hjemmet til sit Udgangspunkt og Hjemmet til sit Maal; hvor Lærerinden blev Moder som Erstatning for en Moder, der ikke kan være Lærerinde. Ubevidst maaske, — men dog det Forbillede, som Tidens bedste Skole­ tanker nærede sig af. Natalie Zahle var født det selvsamme Aar, som Pestalozzi døde, og den femten Aar ældre Skolemand, Schneekloth, søgte endnu sit Liv igennem at virkeliggøre hans Tanker i Danmark. Men der kan maaske endogsaa tales om mere direkte Indtryk. Det maa ikke glemmes, at Frøken Zahle under sin bedste Læretid, midt i Tyverne, da hun læste til Institutbestyrerindeeksamen, efter eget Sigende med Iver kastede sig over pædagogiske Studier, ja underviste i Pædagogik. Der kan hun ikke have overset de Skrifter, som endnu dengang ansaas for de klassiske; hun har næppe ladet sig nøje med Brammers formali­ stiske »Didaktik og Pædagogik«, som var udkommet i 1 836 , og stort andet fandtes ikke i vor egen Litteratur. Men vi kan her kun bevæge os i Gis­ ninger. Hun taler ikke om disse Studiers Indhold, og de Bøger, hun har brugt dertil, er ikke bevarede. Selv hævder hun med Bestemthed, at hun paa egen Haand er kommen til sin Fremgangsmaade og til det Maal, hun satte sig. I et Diktat, som er bevaret i Haandskrift, giver hun følgende, vigtige Oplysninger om sin pædagogiske Udvikling. »I de tre Hjem: Forældrenes — Bedsteforældrenes — Eschrichts — hvor min Opdragelse blev ledet saa højst forskelligt, idet Alvor, Flid og Hæderlighed laa til Grand i mine Forældres, medens en overdreven Overbærenhed og Beundring raadede hos Bedsteforældrene, en overor­ dentlig Strenghed i det Eschricht’ske Hjem, — vandt jeg tidlig en selv­ stændig Mening om Opdragelse og Dannelse: hvad der mod mig var vel gjort og forsø'iJit. Da jeg 15 Aar gammel gik ud 1 Livet som Lærerinde, var alt ct pædagogisk Ideal i Færd med at danne sig i min Sjæl og en pæ­ dagogisk Indsigt til Stede. »Det var mig om at gøre at vise, at Karaktervæsen, Lektielæsning og