NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

NATALIE ZAHLE 29 Eksamensmaal ikke burde være det ledende ved Barneundervisningen, men derimod den fremvisende Metode og det levende Or dden livlige, fængslende Fortælling, og at det ikke kom saa meget an paa at indskærpe Pligten som at vække Lysten og ægge den personlige Arbejdskraft uden Hjælp af ydre, inciterende Midler. Et Par Aar efter kom jeg første Gang til at staa Ansigt til Ansigt lige over for den Grundtvigske Skoletanke og den hele Grundtvigske Livs­ tanke. Med Forbavselse saa jeg, i hvor meget jeg var enig med den uden at ane det; men det yderliggaaende i dens Fordringer til Frivillighed, fra Barnets Side, i Kravet om at lade hver enkelt Barnenatur i sine fineste Nuancer komme — alt i Barneaarene — til at raade, stødte mig atter til­ bage til de gamle Omraader og lod mig, mere end det egentlig var min Tilbøjelighed, accentuere Barnets daglige Pligt under Dagens Opgave og Lærerens Dom derover i Form af en Karakter.« Senere hedder det: »Jeg har stedse søgt under den levende Undervis­ ning, sparsom Brug af Karakterer og Eksamener at lade mine egne per­ sonlige Tanker og den Grundtvigske Anskuelse komme til sin Ret i alt mit Arbejde . . . Uden at kunne tænke paa, at en nær Fremtid kun til­ nærmelsesvis kunde realisere Grundtvigs store Skoletanke i sit majestæ­ tiske Omfang, lever jeg i en bestandig Overvejelse for at nærme mig disse Idéer i det smaa. Det kan derfor ikke nægtes, at der i min Skole er en vis »evig Uro«, fordi jeg selv er under en evig Arbejden for at finde det rette; men jeg tror dog ogsaa at kunne sige, at der for hver enkelt er en roligt fremskridende Orden.« »En frisk, naturlig Omgang mellem Lærere og Børn, et livligt Sam­ fundsliv, en Undgaaen af al unødvendig Indterpen og Overanstrengelse, en Formindskelse af Stofmængden og Forøgelse af Stoffets Behandling er Opgaver for den fremarbejdende Barneskoles Stræben. Indordning af enkelte Fag under store Hovedfag . . . en oplysningstørstende Sjæl, en arbejdsdygtig Aand og et varmt bankende Hjerte som Resultat af For­ dannelsen og som Grundlag for Fortsættelsesskolen.« Dette Testamente giver os i Korthed, hvad Frøken Zahle vilde og i alt væsentligt fik gjort; men det interesserer ogsaa ved sit Opgør med den Grundtvigske Retning, aabenbart har hun villet afværge Tilbøjeligheden fra denne Side — eller i Almenheden — til at underordne hende under Grundtvig. Hun bestemmer den Grundtvigske Skoletanke som en Be­ kræftelse af, hvad hun ved egen Erfaring og Omtanke tidligt var kommet