NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

EDV. LEHMANN

3 2

»Et Sprog tilegnes rask af den unge Pige,« saa meget mere som »Udtalen ikke er det væsentlige ved Sproget.« Den Sprogundervisning, som derefter foreslaas er — til Forskel fra Ti­ dens Skik — anlagt successive med to Aar mellem hver Begyndelse og med det lettere Engelsk først (ved 8—9 Aars Alderen), derefter Tysk og endelig Fransk som det ubetinget vanskeligste. I Programmet af 1867 fremhæves det imidlertid, at ogsaa denne Un­ dervisning medfører Overlæsselse, og Skolen foreslaas derfor delt i to Afdelinger, en, som fremdeles bringer denne Sprogundervisning og den anden, »danske« med en overvejende Vægt paa Modersmaal og Historie. Denne Undervisning satte et betydeligt Liv i Skolen og kunde glæde sig ved rigelig Tilgang, især fra intelligentere Kredse. Men den dobbelte Ord­ ning var Skolen til stort Besvær og blev altfor kostbar at holde gaaende, hvorfor Eksperimentet opgaves, og hele Skolen vendte tilbage til den tidligere sproglige Ordning, kun med en Forandring til Fordel for Tysk paa Begynderstadiet. Utvivlsomt har Frøken Zahle ogsaa indset, at en Normalskole ikke kan holdes oppe paa saa smal en Basis; den optug­ tende Virkning, som den strengere Læren paa forskellige Omraader med­ fører, maa have vist sig ikke at kunne erstattes af en ensidig Interesse- koncentration. »De blev saa vilde deraf,« sagde hun engang til mig. I Virkeligheden var Undervisningen i levende Sprog — skønt sat i anden Række — en af de stærkeste Sider i Frøken Zahles Skole, hvad en­ hver, der har kendt dens Elever fra de gamle Tider, kan bevidne. Selv vidste Frøken Zahle, hvad det vil sige at kunne et Sprog til levende Brug, idet hun under sin Opdragelse hos den tysktalende Fru Eschricht og under senere Samkvem med hende — ogsaa i Brevveksling — blev dette Sprog fuldkommen mægtig, baade mundtligt og skriftligt. Dog har hun, saavidt det kan ses, ikke gjort synderlig Brug af sine Sprogkundskaber i den fuldt udviklede Skoles Undervisning. Saa meget mere satte hun andre i Gang dermed, Lærerinder, der beherskede Sprogene og bevægede sig frit i dem saaledes som Henriette og Emma Skram i Engelsk, Hansine Gerdtzen, senere Frøken Minna Haar i Fransk, øvede Sproglærere som Listov og Schumacher og anerkendte Dygtigheder som Professor Vil- soét og Baruél. Tillige lagdes der stor Vægt paa, at Eleverne kom til at opleve Sproget gennem indfødte Lærerkræfter, saaledes den talentfulde og energiske franske Mile Gharlier og den mindre skolemæssige Mile Yanoski, dertil ogsaa en Tid den fransk-reformerte Præst Krayenbiihl.

Made with