NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

E D V . L E H M A N N

3 6

I Aarenes Løb skænkede hun »Kvinden i Hjemmet« stedse større Op ­ mærksomhed. Haandgerningen havde den unge Natalie Zahle allerede i sit første Skoleforslag foreslaaet omlagt fra Datidens Pyntesyning til væsentligt at sysselsætte sig med stor Linnedsyning og andre nyttige Ar­ bejder; men metodisk var dette Fag i den ældste Skole ikke ført frem til noget pædagogisk Fremskridt. Anderledes blev det i de senere Aar. I 1881 foretog Frøken Katrine Lønborg, der nu var Sjælen i denne Side af Skolens Arbejde, efter Frøken Zahles Opfordring, en Rejse til Schweiz for at sætte sig ind i det nye System, der siden har faaet Navn af Schweizer­ syning, og som gør Undervisningen i dette Haandarbejde til virkelig Pæ­ dagogik. Hun var ikke sen til efter sin Hjemkomst at lade den nye Me­ tode forelægge i den pædagogiske Verden, hvor den straks blev mødt med sløv Uvilje og taabelig Spot. Desto heldigere var det, at Frøken Zahles egen Skole da kunde blive Forbilledet, endogsaa med en af Me­ todens Grundlæggere, Frøken Bucher fra Luzern, som Vejleder for Lærerinderne. Ogsaa Husholdningsfagene bliver efterhaanden draget ind i Under­ visningen. Hvad Hjemmene ikke mere kunde eller vilde, tog Skolen gerne paa sig. En Husholdningsskole med relativ Selvstændighed indret­ tedes i det nye Skolehus, senere — efter enkelte andre Pigeskolers op­ muntrende Eksempel — et Skolekøkken som Led i Skolens Organisation og Undervisning. Thi »Skolen er Hjemmets Medhjælp.« Vilde man i samme Stil rejse Spørgsmaalet: »Hvad er en Kvinde?« skulde Frøken Zahles Svar ligeledes have lydt: »Hjemmets Medhjælp« eller rettere: »Hjemmets Sjæl«. Og vil man kalde hende Mandens Med­ hjælp, da glem ikke dette »ham lig«, som lød ved Evas Skabelse: Man­ dens jævnbyrdige Medhjælp i Livet. Hermed menes nu ingenlunde, at hun umiddelbart skulde deltage i hans Gerning. Det vilde blive tvivlsom Vinding. Thi derved skulde Hus og Børn let forsømmes; men hun skal staa ved Mandens Side som den forstaaende, den i hans Interesser del­ agtige, til hans Fortrolighed og Agtelse berettigede Hustru. Hertil kræves imidlertid den Selvstændighed i hendes Udvikling, der dels har vundet Indsigt og Kundskaber nok til ikke at staa tilbage for Manden i Kultur, men som ogsaa har sit praktiske Maal i sig selv, og