NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N A T A L I E Z A H L E S N Æ R M E S T E M E D A R B E J D E R E 4 9 dom«, i Skolens Programmer og i Beretninger fra de nordiske Skole­ møder. Det er Pigeskolen som Særskole, hun kæmper for. »Er Pigesko­ len overflødig?« skriver hun i 1904, da hun synes, at Fællesskolen vil sluge den. Og det er de Særkrav, som Pigeskolen maa stille, som hun atter og atter fremhæver. Derfor er hun paa Vagt i »Vor Ungdom«, da der er Tanker oppe om at ændre Bestemmelsen fra 1882 om, at unge Kvinder først maa tage Almindelig Forberedelseseksamen i 17 Aars- alderen, og derfor rykker hun ud, da det gælder om at gennemføre en Særstilling for Pigebørn efter Vedtagelsen af Skoleloven 1903. Hun hæv­ der Pigeskolens Berettigelse: »Vi er noget andet end en Efterligning af Drengeskolen, vi er Pigeskole, vi vil vedblive at være Pigeskole, vi vil be­ handles som Pigeskole o: vi vil tros paa og agtes som saadan.« Men hun indrømmer samtidig, at Tiden ikke er inde til at bygge den Skole, »hvis Ordning hviler paa psykologisk-pædagogiske Principper og indgaaende Kendskab til den unge Piges Ejendommelighed og til hendes særlige Opgave i og Betydning for Samfundet.« En anden Kamp, som hun fører med Mund og Pen, er Kampen mod den stigende Fagtrængsel. I 1885 holdt hun et stort Foredrag ved Skole­ mødet i Oslo om Fremtidens højere Pigeskole, hvor hun klager over den »altraadende og altstyrende« Fagundervisning, over, at man vil indføre de mange nye Fag uden at stryge et eneste af de gamle. Det er særlig Faglærernes Skyld, der »overvurderer de rige Muligheder, der er skæn­ ket Barnehukommelsen,« og der mangler »en af Kærlighed til Barnenatu- ren fremkaldt stille Forsagelse, uden hvilken Skolen ikke bliver en En­ hed, men dens Gerning lig et Kaleidoskop, hvor prægtige brogede Far­ ver i rig Afveksling møder vort Syn, men hvor det ikke er muligt at fast­ holde et Billede.« Redningen ser hun i et saa radikalt Middel som for Hovedfagenes Vedkommende at bryde med den systematiske Fagundervis­ ning i Barneskolen. Hun vil indtil 14-Aarsalderen dele Fagene i to Grup­ per, Aands- eller Udviklingsfagene og Færdighedsfagene. De sidste, hvor­ til hun ogsaa regner fremmede Sprog, kan godt have specielle Lærere, men Udviklingsfagene, som omfatter alle de øvrige, baade Historie, Geo­ grafi og Naturfag, skal sammenfattes i en Modersmaalsundervisning, der ledes af Klasse- eller Gruppelærerne, som hun kalder dem. Til denne Undervisning benyttes Læsebøger, der indeholder »Skildringer, afpas­ sede efter hvert Alderstrin og hentede ud fra de forskellige Fag, enten som barnlige og populære Fremstillinger af Kendsgerninger eller under