NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N A T A L I E Z A H L E S N Æ R M E S T E M E D A R B E J D E R E

Ridehus og Danseskole i selve Hjemmet. Der kom ogsaa mange inter­ essante Gæster i Hjemmet; naar de kom, maatte de unge Piger imid­ lertid ikke blande sig i Samtalen; de sad tavse og broderede. Hendes Uddannelse var Tidens bedste. Efter at have afsluttet den lille Barne- skole, lærte hun foruden Dans og Haandarbejde Engelsk hos sin Fader

og Musik og Sang hos Byens Organist. Hun var ikke musikalsk; men med stor Flid og Energi lærte hun at syn­ ge rent og at spille fra Bladet, en Fær­ dighed, der kom hende til Gode, da hun som gammel Forstanderinde hvi­ lede sig efter Dagens Gerning ved at spille Salmemelodier paa sit Stue­ orgel. Kærlig og opofrende tog hun Del i Plejen af en Søster, der døde som ung, og med Passion kastede hun sig efter sin Konfirmation over at under­ vise en lille Pige, som paa Grund af sit vansirede Ansigt ikke kunde gaa i Skole. »Vi var født til at undervise— og til at more os,« sagde den gamle Frøken Pouline om sig og sin Søster. Da Anna Hjort var 16 Aar gam­ mel, mistede hun sin Moder, og da Sorø Akademi samme Aar blev ned­ lagt, flyttede Familien til København.

Faa Aar efter, i 1853, meldte hun sig ind paa det nyoprettede Privat­ lærerindehold hos Frøken Zahle. Her greb den rationelt anlagte Under­ visning i de mange nye Fag hende stærkt. Der er sagt om hende, at hun »sitrede« af Tilegnelsens Glæde. Alt slugte hun, baade væsentligt og uvæ­ sentligt. Mest Anlæg havde hun for Regning, Engelsk og Dansk. Hun var ikke for ingenting Datter af Forfatteren til »Den danske Børneven«. Samtidig fattede hun en inderlig beundrende Hengivenhed for Frøken Zahle. Denne bevarede hun gennem hele det lange Samarbejde, som ikke altid forløb, uden at de to stærke Naturer tørnede sammen. »N. Z.« som hun gerne kaldte Frøken Zahle, var Livet igennem trods alt hendes elskede Chef, som hun tjente med usvigelig Troskab. De mange A n n a H jo r t