NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

6o MARTHA STEINTHAL derfor blev hendes Skole en Borgerskole, og derfor bor hun i sin høje Alderdom i et Arbejderkvarter uden for Hillerød, hvor det er hendes Glæde af og til at samle unge og gamle Naboer. 1863 døde Faderen, og Familien flyttede til København. Farbroderen havde ført hende til Var­ tov, og der kom hun til at høre til. Grundtvigs Prædiken forstod hun egentlig ikke; men hun var grebet af hans profetiske Skikkelse og af San­ gen og Livet derinde. Naturligvis var hun ogsaa med til Vennemøder rundt omkring, hun husker et i en Lade, hvor de sang, saa det rungede: »Vi følger vor Høvding, ja jublende følger vi ham.« Franziska Carlsen, Grundtvigs Svigerinde, var hendes gode Ven, og om Sommeren, da Fa­ milien boede paa det skønne Marienlyst mellem Lyngby og Bagsværd, sluttede hun sig meget til Peter Rørdam. Det laa imidlertid ikke for hende at nøjes med at være aandelig nydende, hun blev træt og tung i Sind af det uvirksomme Liv i Hjemmet og i Selskabet, og hun tænkte mere og mere paa at tage et Arbejde op. Det skulde være et aandeligt Arbejde i Fædrelandets Tjeneste; noget i Lighed med Højskole eller Fri­ skole foresvævede hende. Men først maatte hun selv lære noget, og hun stod derfor en Dag i Oktober 1868 i Frøken Zahles Modtagelsesværelse og sagde, at hun gerne vilde ind paa Almuelærerindeholdet, ikke for at tage Eksamen, men for at erhverve sig de Kundskaber, som Staten for­ langte af en Lærerinde for unge og Børn af Almuen. Det var dengang et mærkeligt Skridt af en adelig Dame. Hendes Levefod var jo meget for­ skellig fra Kammeraternes. Hun blev saaledes daglig fulgt af en Tjener, der skulde bære hendes Skoletaske; men for at det ikke skulde opdages, lod hun ham lægge Tasken hos Porcelænshandleren ved Siden af Skolen og kom saa selv ind med den til Kammeraterne. Det var hende om at gøre at være deres Lige, og derfor bestemte hun sig ogsaa til at tage Eks­ amen ligesom de. Det var nu ikke saa nemt, for hendes Forkundskaber var meget mangelfulde. Hun kendte sin Bibel ualmindelig godt og var ikke ukyndig i Fædrelandshistorie, Musik og Tegning; men dermed standsede hendes Kvalifikationer; især Regning og Linnedsyning stod det meget smaat med. Det morede hende imidlertid meget at bruge de ubrugte Kræfter, Urkræfterne, som Frøken Zahle kaldte dem. Hun reg­ nede ekstra om Morgenen fra 7—9 og sled i det, saa hun efter Aarets Forløb stod med sin 1ste Karakter. Og da hun ikke selv syntes, at hendes Linnedsyning var blevet god nok, syede hun om paa næste Hold. Hun havde udfoldet en sjælden Flid og vist, hvor dygtig hendes Natur var.