NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

64 MARTHA STEINTHAL Denne lykkelige, trygge Tid blev afbrudt dels ved Krigsbegiven­ hederne, dels ved personlige Sorger. D. 15. November 1863 var hun i ungt Selskab. Pludselig kom Hus­ faderen ind, hvid i Ansigtet, og afbrød den muntre Panteleg med Ordene: »Kongen er død!« Fra det Øjeblik var det forbi med Idyllen i den lille By. Slag paa Slag fulgte Begivenhederne. Indrykkende slesvigske Trop­ per førte oprørsk Tale, Byen blev fyldt af Soldaterne fra det forladte Dannevirke, Granatilden fra Broager tvang Indbyggerne til at flygte, og fra Notmark Præstegaard paa Als, hvor hendes Familie var tyet hen, saa de deres Hjem brænde. Men Bertha Hahn beretter om den sønderjydske Ungdom: »Medens Nederlagets Tyngsel laa haardt over Ungdommen i Danmark, kunde vor Ungdom, der daglig maatte gaa under Aaget, stampe mod Brodden og holde sig rank under Kampen. Thi den be­ holder Sejr, der kan højnes under Sorg og vokse som Bøgen, selv i Skyggen.« Ogsaa personlig lærte hun i disse Aar at vokse i Skyggen. Ved en Bade­ ulykke mistede hun paa een Gang sin Fader og sin ældre Broder. Efter Faderens Død blev Købmand Hahn Indehaver af Forretningen, og gan­ ske ung blev hun gift med ham. Kort efter Brylluppet tvang økonomiske Forhold ham til at forlade Byen, medens kun de knappeste Rester af For­ muen blev reddet. Efter at hun havde født en Datter, fik hun at vide, at han var rejst til Amerika, hvorfra han aldrig kom tilbage. Hun skulde nu forsørge sig selv og sit Barn, og for at hun kunde gøre det, var der i 1870 nogle Venner, der hjalp hende til at læse paa Privatlærerindeskolen hos Frøken Zahle. Saa stod ogsaa hun i Modtagelsesværelset ved Gammelstrand, kom ind til Frøken Zahle og blev efter en Prøve optaget paa 2det Hold. Da hun ikke kendte Vej i Byen, kom hun for sent til sin første Time. Det var en Historietime hos Henriette Skram. Denne var midt i en spændende Skildring, da Døren gik op, og »en ung Pige« med store, runde, forfær­ dede Øjne stillede sig op og hørte og hørte, medens Øjnene blev større og større, indtil hun ved et passende Ophold fik forklaret, at hun var »Frue« og skulde deltage i Undervisningen. Fra nu af deltog hun i den med Liv og Lyst, alt det nye, der mødte hende, optog hende og fyldte hende med Glæde. Fra Privatlærerindeskolen gik hun som en udmærket Elev over paa Almuelærerindeholdet, og efter endt Eksamen blev hun i 1872 Lærerinde i Barneskolen.