NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

NATALIE ZAHLES NÆRMESTE MEDARBEJDERE igennem, igennem de store Sorger og under de teologiske Studier og var det centrale hos hende. Det fandt maaske bedst sit Udtryk i Salmens rd. »Saa for dig kun Hjertet banker, saa kun du i mine Tanker er den dybe Sammenhæng.« Digterdrømmen var svundet for Troens klare Lys Hun brugte sm poetiske Evne til at skrive smukke Lejlighedssange og i Udformningen a f sine bibelske Fortællinger, vel ogsaa til Hjertesuk som kun hendes Nærmeste hk at se. Men det var alt. Da hun havde trukket sig tilbage fra sm Skolevirksomhed, og Frøken Skram spurgte ende om hun ikke havde noget »udigtet«, der laa og ventede, svarede un: »Aajo; men jeg er bange, det gaar mig som Ingerid Sletten a f Sille- gjord, da hun ledte den gamle Hue frem, da var der ikke Traaden ig en !« i T ^Un kd VCd at ° Pgive D igtningen, var der kun faa, der kendte; men det Tab, hun led som Moder, kendte vi alle. Hendes Dat­ ter Mane en lovende ung Pige, blev kort efter sin Konfirmation angre­ bet a f galopperende Svindsot og døde i Løbet af ganske faa Dage i Ja­ nuar 1885. Det var et umaadelig haardt Slag for Fru Hahn. Da hendes enner kom ud til den landlige Kirkegaard, hvor den unge Pige skulde begraves, og saa Moderen i forrygende Vintervejr med faste Skridt gaa etter Kisten, syntes de, hun lignede et ungt Træ, hvis Blade og Kviste paa een Nat har faaet Frost. Det var en Sorg, hun egentlig aldrig kom oven Tanken om Døden og om at mødes med sit Barn var stadig i hen­ des Smd og kom frem 1 de Digte, hun viste Vennerne. J e g d rø m te om e t M ø d e en liflig M o rg e n stu n d , h v o r d u , som først e r v a a g n e t, kysser m ig op a f m it B lund, h v o r u n d re n d e d u vil sige: K om d u n u , lille M o r! O g u n d re n d e je g vil sv a re : N ej, h v o r d u e r b lev en stor! Da hun engang laa paa Hospitalet og saa, at der stod over en af Dø­ rene. »Vil du vorde karsk,« følte hun det som et Spørgsmaal til sig selv og hun kæmpede for at kunne svare ja. Hun vilde gerne være rask og glad for sm Gernings Skyld; hun vidste jo, at Glæden er nødvendig, hvor der skal leves med unge. Der kom ogsaa Glæde over hende. De, der kendte hende, vil mindes, hvorledes hun kunde komme gaaende alvor- ig, lidt tynget, ned ad en Skolegang, og hvorledes der saa kunde glide et lyst og glad Smil hen over hendes Ansigt, naar hun mødte et Menne­ ske, der var hende kært, eller som trængte til hende. Hun var altid rede til at dele andres Glæde, og der var altid Harmoni, den Kristnes Fred, 5 *