NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

68 MARTHA STEINTHAL over hende; men det alvorlige Grundpræg forlod hende efter Datterens Død kun sjældent. Billedet af Fru Hahn vilde imidlertid være ganske forfejlet, hvis den sidste Side af hendes Personlighed, Billedet a f den videnskabeligt inter­ esserede og videnskabeligt arbejdende Kvinde ikke kom med. Den teolo­ giske Interesse begyndte hos hende i 8oerne. Hun hørte i Vinteren 1880 81 nogle Bibellæsninger, som daværende cand. teol. Krarup holdt paa Skolen over Troslæren. De gav hende Lyst til at gaa videre og til at tage Timer i Dogmatik hos Krarup. De store Vanskeligheder, som laa i den gængse Inkarnations- og Forsoningslære, gik derved op for hende. Uden at anfægte hendes personlige Trosliv tilfredsstillede de nyere Tanker, som hendes Lærer fremstillede for hende, hendes Forstand og Videns­ trang. Efterhaanden kom hun ind paa det moderne Bibelsyn. Det strenge traditionelle: »Der staar skrevet« rokkedes for hende, og hun kastede sig med stor Iver over bibelkritiske Studier, særlig af GI. Testamente. Hun havde allerede læst Græsk og tog nu Timer i Hebraisk. Hendes Lærere var foruden Dr. Krarup Prof. Jakobsen, Prof. Buhi og nuv. Biskop Gøtzsche. De omtaler med Beundring hendes sjældne Tankekraft og den Fordomsfrihed, hvormed hun gik ind paa det nye Syn baade i historisk og litteraturhistorisk Henseende. En Teolog, som klagede over Kvinder­ nes gennemgaaende Mangel paa systematisk Evne, tilføjede: »undtagen Fru Hahn«. Med forunderlig Energi gennemførte hun sine Studier, be­ nyttende enhver Tid, som det travle Skoleliv levnede hende. Det nye Syn paa GI. Testamente virkede befriende paa hende. Hun blev ikke træt af at forsikre, at det havde aabnet hendes Øjne for uanede religiøse Værdier, særlig hos Profeterne. Naar det gjaldt Ny Testamente, var hun varsommere; hun gik ikke længere med, end hun kunde forene det med sit faste Trosstade. Det, hun vandt gennem sine Studier, gjorde hun frugtbringende i sin Undervisning og i sin litterære Produktion. Begge Steder lærte hun efterhaanden stor Varsomhed. Hvor over­ bevist hun var om de nye Sandheder, og hvor stærkt hun end følte Trang til at være med til at udbrede dem, saa fornægtede hendes Opdragersind over for de unge sig heller ikke paa dette Punkt. Hun lærte af deres Æng­ stelse at fare med stor Lempe for ikke at komme til at skade der, hvor det var hendes Hjertenstrang at bygge op. Mere uforbeholdent kunde hun give sig hen i de Bibelforklaringstimer, som de yngre Lærerinder