NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

NATALIE ZAHLES NÆRMESTE MEDARBEJDERE bad hende om at give. A f egen Erfaring ved jeg, at hun der naaede det ypperlige. Paa en ganske mærkværdig Maade forenede hun det religiøst værdifulde og det poetiske med det sagligt oplysende, saa at vi paa een Gang følte os grebne af Tankeklarheden og Inderligheden og ikke mindst a f den stille fordringsløse Form, hvorunder det hele kom frem. Det var nu hendes Agt at skrive en Lærebog i Bibelhistorie for Voksne og vordende Lærerinder ud fra de nye Tanker. Men her mødte hun Van­ skeligheder. Det er let at forstaa, at den bitre Modstand, som den saa- kaldte Bibelkritik vakte i mange troende Kredse, ogsaa maatte føles in­ den for den lille Verden, der hed N. Zahles Skole. Den føltes til Tider stærkt, og Bertha Hahn kæmpede for at møde den med Sagtmodighed. Frøken Zahle, for hvem det var et Dogme, at Tidens Kampe skulde holdes uden for Skolens stille Verden, var ængstelig og bad Fru Hahn om at overveje og vente, inden hun traadte offentlig frem som Tals­ mand for de nye Ideer. Fru Hahn følte, at hvis hun vilde have fuld Fri­ hed til at skrive, som hun vilde, maatte hun slippe sin kære Forstander­ indegerning. Det vilde hun ikke; hendes Opgave over for de unge var hende for dyrebar, og saa ventede hun — i 10 Aar. Helt tavs var hun dog ikke i denne Tid. Hun udgav under Pseudony­ met Holger Jahn i 1895 »Billeder fra det gamle Israel«, en Række frit valgte og halvt digterisk behandlede Episoder af Israels Historie. Ind­ ledningen er en Skildring af Moses paa Nebo Bjerg. »Paa Nebos Skraa- ning sad en Olding. Hans Haar var bleget af mange Somres Sol, hans Kind furet af mange Vintres Ve; men hans Skikkelse var kraftig, og hans Øje klart. Stille gled hans Blik ud over det vide Landskab, det grøn- nende Land og den øde Ørk — men han saa mere end det, han saa sit Folks Saga, en Saga, som intet andet Folk har haft den, en Saga, der skulde regnes i Aartusinder og blive hele Menneskeslægtens Eje, hvis sidste Blad mangfoldige Gange skulde synes at være endt; men hvis aller­ sidste dog først skulde læses sammen med den ganske Verdens sidste. Thi Israels Folk var Hans Ejendomsfolk, for hvem een Dag er som et Aartusinde, og et Aartusinde som een Dag.« Bogen indeholder stemnings­ fulde Skildringer f. Eks. a fje ftas Datter, af Saul og Jonatan, af Folket, der vender tilbage under Serubabel, og til sidst af den store lærde Rabbi Aquiba, Oldingen med Ynglingehjertet, der i sin brændende Messias- længsel troede, at Oprøreren Barkokeba var Frelseren, og derfor maatte lide Martyrdøden med Israels Bekendelse paa sine Læber: »Hør, Israel,