NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

NATALIE ZAHLES NÆRMESTE MEDARBEJDERE Hendes sloic Indsats i Skolen blev den praktiske Barneopdragers. Den Læremester, der foresvævede Pestalozzi, da han skrev »Lienhard und Gertrud«, maa have lignet Katrine. Kun forenede hun sin praktiske Op­ drager- og Undervisningskunst med en Mutterwitz, som Historien ikke melder noget om hos Gertrud. Med sit Lune, med sin Munterhed kla­

rede hun mangt et Skær. Men som Gertrud havde hun det egentlige Op­ dragerinstinkt, der i hvert givet Øje­ blik vidste, hvad der skulde gøres. Det var saa stærkt, at selv Frøken Zahle bøjede sig, naar Katrine Løn­ borg var sikker paa, hvordan en Sag med et Barn skulde tages. Et Eksem­ pel blandt mange paa hendes Raad- snarhed: En Klasse havde af Uartig­ hed fundet paa at lade, som om de troede, en Lærerinde havde Fødsels­ dag. De bragte hende saa hver en latterlig Gave, et halvraaddentÆble, en brækket Kam o. s. v. Lærerinden tog mod Gaverne og lod som ingen­ ting, men leverede dem naturligvis efter Timen til Katrine. Denne kom ind til Børnene og sagde: »Jeg hører, I tror, at Frk. N. N. har Fødselsdag i Dag. Det har hun ikke. Men for

Resten er det Lov her i Skolen, at man ikke maa give Gaver. Kom derfor hver og hent sin Gave inde hos mig.« Og flove og flade maatte de hver for sig ind i Bestyrerindeværelset og hente deres mindre heldige Gaver. I dette Værelse oplevedes der meget. Der blev grædt, og der blev be­ kendt, og mange smaa forknytte Sjæle kom trøstede og befriede ud der­ fra. Det var intet Under, at Forældrene satte ualmindelig stor Pris paa Katrine Lønborg. De havde Fortrolighed til hende og hentede mange gode Raad hos hende, medens hun havde lært af Frøken Zahle at lytte omhyggeligt til, hvad hver eneste Moder havde at sige om sit Barn. Mange Forældre viste hende paa forskellig Maade deres Taknemlighed. En velhavende Fader, som vidste, at Skolens Pensionsforhold den Gang K a t r in e L ø n b o r g