NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

HENRIETTE SKRAM

8o

mene det betydningsfuldeste — Led i Kampen for den danske Kvindes Frigørelse eller »Emancipation«, som Slagordet i den l i d lød. Ganske vist var dette Kursus ikke den første Skole her i Landet for vordende Lærerinder; Frøken Zahle selv havde været Elev paa Frøken A. Beyers og Cand. E. Bojsens »Højere Dannelsesanstalt for Damer«, men hendes Kursus var den første Skole, hvor der bevidst blev taget Sigte paa et højere Maal end det at »præparere« saa og saa mange unge Damer til at gaa ud i Livet som »perfektionerede Gouvernanter«. Hvad Frøken Zahle som den 24aarige unge Kvinde saa’ med forbavsende Klarhed var, at det, som hendes egen Uddannelse havde manglet, vilde hun arbejde frem hos sine Elever. Det var hende ikke om at gøre at fremelske drivhus- agtige unge Damer med Kundskaber, der ifølge Forholdenes Natur — bl. a. den knapt tilmaalte Uddannelsestid — maatte blive overfladiske, thi Efterspørgslen begærede først og fremmest konversationsmæssig Rou­ tine i Behandlingen af fremmede Sprog og dernæst saadanne Kundska­ ber, særlig i tysk og fransk Litteratur, som gjorde det muligt for Gouver- nanten at holde sig i Niveau med Omgangstonen i Salonkredse. Men Frøken Zahle satte sig et andet Maal. Det var hende først og fremmest om at gøre at udvikle Mennesket i Eleven, dernæst at hjælpe til at lade Kvinden i hende komme til sin Ret; først i 3dje Plan kom Damen for de faa, der havde ydre og indre Betingelser for at naa dette fjernere Maal. Aldrig kunde Frøken Zahle blive træt af at indskærpe sine Elever denne Rangfølge, der nu forekommer de fleste saa selvfølgelig, men der en 40— 60 Aar tilbage i Tiden var dunkel Tale for de fleste. Om end Frøken Zahle ikke i Aaret 1851 saa klart, som da hun ned- skrev sine Erindringer i 1911— 12, forstod, hvad Kvinden trængte til for at naa den rette Frigørelse indadtil , for at føle sig som et selvstændigt Væsen, der ikke alene gennem eget Arbejde kunde hævde sin Uafhængig­ hed, men der ogsaa i aandelig Henseende kunde blive udrustet saaledes, at hun i Meninger og Domme som i Planer og Afgørelser kunde føle sig som Mandens jævnbyrdige, saa dæmrede dog dette Perspektiv for hendes skabende Tanke. Vel kunde hun ikke den Gang sé sine første dæmrende Bestræbelser i Lyset af det, de voksede ud til at b live : en mægtig Løfte­ stang i hele Kvindebevægelsen herhjemme, men dog var hendes Frem­ tidssyner dristige og klare: Hun var sig fra første Færd bevidst, at hun vilde højne den danske Lærerindestand , hun vilde skabe den Anerkendelse og Højagtelse, hun vilde tilkæmpe den blidere indre og ydre Kaar. Det