NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N. ZAHLES PRIVATLÆRERINDESKOLE 8 l var intet lille Maal, den 24aarige Kvinde satte sig, og mange Anfægtel­ sens Stunder har hun maattet gennemleve for at kunne fastholde sit Maal, men hun svigtede ikke; om hun end snublede, ja maaské faldt, saa rejste hun sig paany; hun havde Evne til at tage Lære a f hver Skuf­ felse, hvert Nederlag, hver Ydmygelse. Paa en mærkelig Maade var Frøken Zahles Idealitet og højtsvævende Stræben parret med praktisk, jordbunden Sans. Dette sés straks i hendes første Anlæg a f Lærerindeskolen. I Stedet for at møde op med et Pro­ gram, der stilede mod Prædikatet »højere Dannelse« tilbød hun paa de første Stadier kun en aldeles elementær Undervisning i alle Fag. Det var en haard Prøve, hun satte, dels for sin egen Udholdenhed, dels for For­ ældres og Elevers Forstaaelse. »Det var rigtignok noget andet og mere, der ventedes, end at de unge Piger skulde sættes paa den laveste Skole­ bænk og omtrent begynde A. B. C.’en og den lille Tabel forfra,« saaledes forlød det, naar Forældrene fulgte deres egen Tilskyndelse, eller, hvad der hyppigere var Tilfældet, gav efter for Døtrenes indtrængende og »urimelige« Bønner om at blive indmeldt i en Undervisningsanstalt for voksne Damer. Men Frøken Zahle gav ikke Køb; hun lod sig ikke friste eller lokke bort fra sin Vej, og hvem der ikke vilde give sig hendes Under­ visningsplan i Vold.fik følge deres egen. Hun havde selv lidt for meget under Manglen a f en sikker Grundvold for sine Kundskaber til at ville unddrage sine Elever en saadan. Hun vidste, at uden denne kunde intet højere Dannelsesslot opføres, paa denne kunde der baade sættes Tinde og Spir paa den gode og sunde Kundskabs Bygning, som de dygtigste havde Evne til at opføre, men som det ikke var hver Mands Sag at rejse. Men der var god Brug for dem, der aldrig magtede at komme op over den jævne, straatækte Bygning, ogsaa den kunde yde Ly og Læ, ogsaa i den kunde Sol og Lys skinne ind, naar blot Ruderne holdtes rene og blanke, kort sagt: »Begynd i det smaa, vær lykkelig for hvert nok saa lille Fremskridt, saa kommer nok den Dag, da ingen kan springe over Eders Mur!« saaledes lød omtrent Frøken Zahles Ord til de unge Lærlinge. Da i 1862 det første trykte Program fra Lærerindeskolen udsendtes, kunde Frøken Zahle med Sandhed vidne, at det, hun i 1851 havde til­ stræbt, langt mere var at grundlægge en »Forhindringsanstalt« for daar- lige Lærerinder end at skabe en »højere Dannelsesanstalt for videre­ komne«. Og hendes Udholdenhed og faste Tro bar Sejren hjem. De unge, hvis

Made with