NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

AF ALMUELÆRERINDESKOLENS SAGA 9 5 ej, han kæmper kun og falder!) saa ejede Frøken Zahle Klogskab og Beherskethed nok til i Handling at kunne føre Kvindens Sag, saa Vejen bar mod Højderne. Og i 1860, da Biskop Monrad som Kultusminister anordnede en Prøve for Skolelærerinder, optog hun Forberedelsen til denne paa sit Program. Tilgangen var ringe, af let forstaaelige G runde : det var hvad det var, dette, en offentlig Eksamen! og kunde man være sikker paa at faa An­ sættelse? I de første Aar var der kun et Par Elever; i 1863 een. I flere Fag læste de —af økonomiske Grunde —sammen med Privatlærerinderne. Da der efterhaanden kom flere eksamensmodige, fik de deres egne Læ­ rere og egen Forstanderinde. Vilde man grafisk fremstille Almuelærerindeskolens Saga, vilde den se saadan ud: 1. en Hækjolle; 2. et Sejlskib med skinnende hvide Sejl og et stort Dannebrogsflag, 1869 f. Eks.; 3. en imponerende Flaade af større og mindre Sejl- og Dampskibe, der med deres Skatte alle styrede mod samme Maal: Bårne- og Ungdomsskolens fagre Land. Vi var en højtidelig Forsamling paa 16—18 vordende Almuelærer­ inder mellem 23 og nogle og tredive Aar, der i de første Dage af Novem­ ber 1873 mødte til Modtagelse hos Frøken Zahle, Gammelstrand 4.8, 3. Sal. Forstanderinden, Frøken Hjort tog imod os; hendes venlige Væ­ sen syntes at forudsige os et Festaar. Frøken Zahle lod lidt vente paa sig, — da hun kom, mønstrede hun os og faldt saa i Tale med en tidligere Elev. — Nogen større Tale til os med Indskærpning af vore Pligter eller Advarsler mod Nattelæsen var der ikke, heller ikke Sang. Skemaet blev dikteret, og saa gik vi. En broget lille Skare var vi, tiltalende ved sin Uensartethed. Den ikke ganske unge Officersdatter lukkede straks, naar hun kom, alle de nederste Vinduer op; den klogeste paa Afdelingen, Henriette Nathan, havde et indtagende, lidt ironisk Smil, der afpare- rede al Sentimentalitet og dødede Vigtighed, naar den skimtedes. Hun har gjort sig udødelig ved at stifte »Kommunelærerindeforeningen«; Birthe repræsenterede Bondelandet og mødte i Hvergarns Kjole og et stort sort Forklæde; der var Lærerinder, der allerede havde Lærerinde­ præget, og der var nogle, der slet intet Præg havde. Stuen, vi læste i, var ideel; nok noget varm om Sommeren, naar Solen i Timevis stod paa, Gadestøj var der naturligvis, men alligevel! Thorvald-