086552655

38

Kreds), Nørre- og Østervoldkvartererne, den anden Halv­ del af Gammelholm samt yderligere Dele af Nørre- og Øster­ bro. Loven af 1889 har præget Sønder Boulevardkvarteret, det ydre Nørrebro (8. Kreds), Strandboulevardkvarteret, Is­ lands Brygge- og Glyptotekkvarteret. 1856—71 voksede København med ca. 40.000 Indbyggere, 1871—89 med ca. 120.000 Indbyggere og siden med andre 120.000 Indbyg­ gere foruden de i 1900 og 1901 indlemmede Distrikter, der nu beboes af ca. 100,000 Indbyggere. Angaaende Hovedpunkterne for den siden 1898 forbe­ redte nye Byggelov henvises til: Jens Warming: Boliglov­ givning, fra hvilken ovenstaaende Opgivelser er taget. Angaaende disse Byggelove udtrykker Kredslæge, Dr. med. Poul Hertz (Maanedsskrift for Sundhedspleje, 1904, S. 153) sig bl. a. saaledes: — »Siden 1856 have de forskellige Bygningslove ufor­ andret taget de 4 Alens Loftshøjde i Beboelsesrum med sig, og den under de nutidige Forhold meningsløse Definition af et Beboelsesværelse, som »et Rum, der er indrettet til at opvarmes«, gaar ogsaa igen i dem alle. Forbudet mod Byg­ ning af Kælderbeboelser, som Loven af 1856 indeholdt, blev allerede ophævet ved Loven af 1871, til liden Ære for Lov­ giverne. Loven af 1889 har ganske vist indført Fordringen om et oplukkeligt Vindue til det fri fra ethvert Beboelses­ rum, og fastsætter et Minimalgulvmaal for dem, men ellers udmærker den sig kun ved sin Mangel paa Bestemmelser, der kunne sikre Boligens sunde Indretning. I Bestemmel­ serne om de Forhold, hvoraf Lys og Luft i Boligen afhæn­ ger, er der fra 1856—1889 snarere en Tilbagegang end en Fremgang.« — Et af de mest utiltalende Udslag af Halvfjerdsernes Byggeri er det store Antal Huse, der opførtes efter »Gang­ systemet«. Efter dette System lægges de enkelte Lejligheder ined Udgang til lange Gange — ofte 20 til 30 Meter —, der strækker sig i Husets Længderetning. Disse Gange forbin-