FørJegBlevLøjtnant

66

min Næse, paa samme Tid en henkastet Koje giver mig én i Nakken. Det blev mig for meget, og jeg sprang over paa den anden Side af Skibet. Men det var lige i Løvens Gab. Faldende over to skrigende Smaagrise, der smuttede ud af en Sæk, fik jeg et Rap med Tilhold om at blive ovre om Bagbord. Fortumlet som en Kat Fastelavns Man­ dag, var jeg , der ikke havde Begreb om Bagbord, nær ved at opgive Ævret. D og! er Nøden størst, er Hjælpen nærmest, og min Ven Marstrand*) hjalp mig tilrette, som saa ofte i Livet. Men hvor længe varer Ro og Fred? Et Øjeblik efter blev der raabt: «Hvis er denne Brudeseng? Der er Plads til tre.» Det var naturligvis min. Marstrand maatte ogsaa klare denne Byge, og den rødhaarede hang Køjen op for mig nede i «Piken», hvor Frølich, der *) Efter mit nøje Kendskab til Marstrand, troer jeg, at han har foretrukket Heltedøden for Fangenskabet og har sprængt Linjeskibet Christian VIII i Luften, sand­ synligvis i Forening med Christian Krieger.