ChristianWinther_I

— 8 3 — den Tid har bedst Lejlighed; vi kunde da ogsaa have dem med os, hvilket min Christian ønsker meget, da han endnu med Henrykkelse tænker sig, da han var der sidst, i hvilken Anledning han dengang skrev Knugepoesi.!) Kan De erindre, De sagde det? Det er en naragtig Person. De vil vist more Dem ved at høre, og deri gjenkjende hans Fader, at han ifjor [?] en hel Formiddag havde tusende Indvendinger for ikke at følge med mig til Nysø; da han endeligt fik Frihed til at lade være, sagde han: „Ja, naar jeg engang bliver Landsbypræst (hans højeste Lyksaligheds Ideal), saa skal jeg aldrig gjøre nogen Visitter til dem , som ere over min Stand; der skal Ingen faa mig ud!“ — og det med megen Heftighed. . . . . Mine to søde Børn hilse Dem og Professor Rahbek ret venskabeligt; de holde ogsaa saameget af Dem. Jeg hørte en Konfirmation af vor nye Præst i Søndags, som gjorde et underligt Indtryk paa mig; jeg vil ikke dermed sige, at den ikke var god; maa- ske Mange vilde finde den saa; men jeg følte, at Winther vilde gjort den langt anderledes. De kjendte Winther; han var simpel hjærtelig, og saaledes vare ogsaa hans Konfirmationer, saa hjærtelige, overbevisende og godmodige, korte og højtidelige. De trættede aldrig, og man følte sig saa inderlig rørt, saa højtidelig stemt; ikke eet unyttigt Spørgsmaal fik Børnene. Hans Kon­ firmander elskede ham ret, og det var hans kjæreste Arbejde, deres Underviisning. Hvor jeg ønskede at høre en Konfirmation af x) Se Side 59. 6 *