ChristianWinther_I

— 99 — Dog, for ham til Forstand at bringe, man lod ham i Kvadrille lang en »cavalier seul« stundum springe til Trommeslag og Pibers Klang. Men for de Folk med Epauletter og Sabelkvast blev nok saa flot gjort Bal, Koncerter og Banketter; de burde have det saa godt. Man hverved musikalske Kræfter i hver en Krog, hvor man dem fandt; og, skjøndt de ofte var derefter, til Enhed man dem dog forbandt. 1 Symfonien Bratsch jeg spilled, i Koret sang jeg anden Bas, og derfor var det frit mig stillet at være med til Bal og Stads. I Skolens sidste Klasse sad jeg, alt sytten Aar; med al min Kraft Apolio og de Ni tilbad jeg — just ej som Rektor vilde havt. Med Fliden gik det ikke rigtig; der var saa mangen anden Ting, der mer end Plato var mig vigtig og fik min Tanke sat i Sving!

Mer end paa Græsken og Latinen jeg paa „min Goethe“ satte P ris; jeg Bratschen strøg og Violinen, og jeg skrev Vers — naturligviis.

Vi ere her inde i en Periode af Chr. Winthers Skoleliv, som fik stor Betydning for ham ved nogle Kammerater, der blev indmeldte i Skolen. Det var Brødrene Poul Martin og Hans Ulrik M&ller; navn­ lig den Første af disse greb dybt ind i Christian Win­ thers Tilværelse. Poul M&llers Fader var i 1802 for­ flyttet som Præst fra Jylland til Kjøbelev ved Nakskov; 7*