ChristianWinther_I

— 146 — ham, og her gjorde han Bekjendtskab med Weyse, som var hjemmevant der. I sine før omtalte Livserindringer fortæller Domprovstens Datter, den senere Fru Fich , at hun, der dengang var i Kjøbenhavn for at tage Under- viisning, havde været hjemme i Roeskilde, da hendes 16de Fødselsdag d. 18de Marts 1816 fejredes der. Morgenen efter skulde hendes Faders Vogn føre hende tilbage til Kjøbenhavn. Hun var meget bevæget ved Afrejsen fra det lykkelige Hjem, og, just som hun, gan­ ske rødøjet, stod og tog Rejsetøjet paa, kom der Bud fra Professor Blochs , om Domprovsten ikke vilde tillade, at to Studenter, som i de Dage havde været paa Besøg i Rektorboligen, kjørte ind med Vognen til Kjøbenhavn. Der blev strax svaret Ja, skjøndt Alle ønskede, at den unge Pige kunde have kjørt alene. Et Øjeblik efter kom saa de unge Herrer, som viste sig at være Fru Blochs Søstersøn, en af de unge Berger fra Skjoldemose, og — Chr. Winther. De skulde strax tilvogns, og, da Domprovsten saae, hans Datter var kjed over at vise Studenterne sine røde Øjne, sagde han: „Ja, Du sidder der paa det forreste Sæde! Værs’go’, mine Herrer, sæt De Dem sammen paa det bageste!“ Saa maatte de da krybe op, og Vognen rullede bort med dem, hvorpaa Frøken Hertz slog sit Slør ned og græd bag det tynde Skjul.1) „Men“, siger hun, „Christian Winther har nok aldrig holdt af at se Folk græde.“ Han begyndte strax Hun dulgte bag sit grønne Flor de vaade-Øjne og Kinder; mens Vognen vugged i dybe Spor, os tyst igjennem Hjærtet foer saamange Længselsminder. („Annette“, Sml. Digtn. V, S. 132.