ChristianWinther_I

— 166 — Fortrolige, i at raade, bifalde eller forkaste, og, om de endog misbillige, saa forraader dog den Varme, hvor­ med dette skeer, den dybe Interesse og forfejler Hen­ sigten, ja, plejer endog at give Næring til den Liden­ skab, de synes at ville bekæmpe. Felix havde aldrig været Barn; je g var det, før jeg saae ham. Men efter hin lille Scene foregik en besynderlig Forandring med mig. I min unge Sjæl fremtraadte de hidtil dunkle og forvirrede Begreber om Livets Alvor og højere Pligter klart og rent, jeg ansaae mig for hans , i Ordets vide­ ste, ædleste Betydning, og stræbte med hele mit hen­ givne, blide Hjærtes Varme, med al min Villie ogÆvne at gjøre mig ham og hans Bestemmelse værdig. De smiler, kjære Frøken? De er lykkelig, at Deres trettende Aar ikke har bragt Dem lignende Erfaringer, eller ogsaa, at De med saa let Hjærte kan se tilbage paa dem. — Uagtet vi vare Børn, kunde man næsten kalde vort Forhold en hemmelig Forlovelse; vi havde end- ogsaa i al Stilhed byttet Ringe. Men mm barnlige og dog ædle Renhed og hans ængstelige Forsigtighed holdt det skjult for ethvert øje. Der henløb et Aar. Da for­ andrede Felix pludseligt sit hele Væsen, sin hele Op­ førsel mod mig. Han fjærnede sig fra mig, og, naar han var nødt til at være i mit Selskab, saa var det, som om han ganske havde glemt dette hemmelige, ubeskrivelige Sprog, der, uden Ord, ja, næsten uden udvortes Tegn, binder Hjærte til Hjærte. Mit blide, frygtsomme Blik søgte ham stundum, men mødtes af et koldt, næsten ironisk øjekast; han henvendte sjæld­ nere og sjældnere Talen til mig, men fremførte derimod i Andres Nærværelse højt og lydeligt og med et Slags