ChristianWinther_I

— 168 — i dette Værks Hovedperson, betragtede han det som en ren Realitet og vidste intet Smukkere og Bedre end at sætte sig i lignende Situationer, hidlokke lignende Konflikter. Enhver Fritid tilbragte han snart paa Ride­ banen, snart bag Kulisserne, hans Forfængelighed fore- gjøglede ham tusende Illusioner, og hans Fantasi skabte, idet den dækkede det Usle og Pjaltede, af de gustne, raa og uhøviske Landløbersker lutter Marianer, Philiner og Mignons. Den Spænding, der i en senere Periode naturligen havde hersket i hans Indre, havde hos ham, som det ofte hændes svage Karakterer, fremkaldt en vis Kraftanstrængelse, en Bestræbelse for ved Arbejde at bringe den indre Stemme til Tavshed, og dette havde hans Lærere kaldt Flid. Nu var Buen atter ned- spændt! — En Aftenstund havde han ledsaget mig tillige­ med endel andre unge Personer til Ridebanen. Da Fore­ stillingen var endt, gik han bag efter sit Selskab og søgte at beskytte Damerne mod den eftertrængende Flok. Ved Udgangen standsedes de af Trængselen. Felix stod just og havde beskyttende slaaet bægge sine Arme om mig; da følte han et let Slag paa Skulderen. Det var en ung Italienerinde, en af Truppen, som, med en gammel Kaabe over sin Ridedragt, rakte sin magre Haand ud ovei de Mellemstaaende, og, idet hun med de sorte, gnistrende Øjne betragtede mig, med et frækt Grin tilraabte Felix: „ Oh! Signor Felice! Er den Lille la sposina af Vossignoria ?“ „Nej“, svarede han hurtigt, „det er min Søster!“ og drog sine Arme til sig og fjærnede sig saa meget som muligt fra mig. I en lille By kjender man hinanden indbyrdes; Alles øjne faldt derfor paa Felix. Han stod der med et saa inder