ChristianWinther_I

— 172 — udfordrer; ogsaa var vor Indstudering meget omhygge­ lig i Nuancerne, og denne Indstudering endte da gjærne med en morsom Aftenpassiar, hvor Rosenkilde og K reyer med deres Humor satte vore Lattermuskler i uafladelig Bevægelse. Med disse Sange vare vi nu vel­ komne overalt; men blandt de Huse, hvor vi især gjærne saaes, nævner jeg gamle Nyerups paa Regensen. Denne fortræffelige Studenterven morede sig ret inder­ ligt, naar vi tilbragte Aftenen hos ham og gav nogle af vore Sange tilbedste, og det gjorde vi da ogsaa gjærne, da vi saae, hvor velkomment det var. Især manglede vi ikke, naar Nyerups Svigersøn, Provst S trøm , og hans Kone, Bægge ivrige Musikelskere, vare i Byen. Engang vare vi Andre tilstede, men Rosen­ kilde udeblev. Endelig kom der et Brev til Krøyer , hvori Rosenkilde meldte, at han ikke kunde komme, da han var falden paa Gaden og havde revet sine Buxer itu. Krøyer kjendte imidlertid Karlen, der bragte Brevet, og saae, at det var en Karl, der tjente hos Urtekræmmer Groth , hvor Rosenkilde jævnlig fik sig et L’hombre-Parti. Han gik da strax hen til Groth , hvor han ganske rigtigt fandt Rosenkilde midt i Spillet; men, da Rosenkilde saae Krøyer , rejste han sig rolig op med de Oid. „Ja, saa faaer jeg da at gaa med ham “. “ — I den første Tid, Winther laa paa Regensen, huse­ des der det Liv, som senere udfoldede sig i Studenter­ foreningen, og om Sommeren holdtes der i Regens- gaai den Gilder, hvori baade ÆUdre og Yngre deltog, selv om de ikke havde Bolig der. Det var det gamle