ChristianWinther_I

— 183 —

med to Ord paa en lille Seddel; thi forinden tør jeg ikke sted es for Deres øjne. Deres hengivne Chr. Winther“.1) I Rasmus Nyerups Hus opholdt Chr. Winther sig endnu mere end i Langbergs. Nyerup var en gammel Ven af Rasmus Meller og Rektor Bloch, og dette For­ hold aabnede let Dørene for hins Stifsøn og dennes Elev. Fru Nyerup var død omtrent samtidigt med, at Winther kom ind paa Regensen, og det kvindelige Ele­ ment der var nu repræsenteret af Nyerups Datter og Datterdatter, Ulrikke Eleonore Strem fra Kregome Præstegaard ved Frederiksværk. Denne Sidste vai 10 Aar gammel, da Winther begyndte at komme der i Huset; hun var født 1808. Det var en rank og smuk Pige med store, blaa, nyerupske Øjne og regelmæssige Træk; men selv har hun til mig brugt det Udtryk om sig, at hun da „rigtig var i Tøsealderen“. Hun morede sig over Winther, og han igjen over hende. Hun skil­ drede ham fra den Tid som meget indtagende, lys, spil­ lende, let i alle sine Bevægelser, den personificerede Venlighed og Blødhed, med store Smilehuller i Kinderne; „hans Skjønhed laa egentlig i det glansfulde, aabne Smil, der ligesom syntes at aabenbare hans indie Væsen.“ Stemmen var meget blod og fuld af Vellyd; naar han var særlig sympatetisk stemt, var den næsten kjælen. Munden stod ikke stille paa ham, og han var ubeskrivelig exalteret og levende. Hans Pande vai høj og hvælvet, hans Næse fin og kioget, Munden fyl- i) Se Fm H. Boye: „Om K. M. Rahbeks Brevvexling“ S. 182.