ChristianWinther_I

— 2 5 — og den fattige Lazarus . . . . Herved lærer jo Christus Sjælens vedvarende Liv, Tanker og Følelser efter Le­ gemets Død. Saalidet altsaa som Sjælens Liv og Virksomhed ophører ved Søvnen, saalidet skeer dette ogsaa i Døden. Endelig er Døden og Søvnen hinanden lige deri, at der paa bægge følger nye Opvækkelser. Naar man har sovet den tilbørlige Tid, da vaagner man atter og føler sig kvæget og styrket. Saaledes nedsynke vi ej heller stedse i Dødens Slummer; men paa Gravens Nat følger Opstandelsens Morgen. Paa denne Maade siger Skriften os, at Christus paa hin store Dag skal herlig- gjøre sin Magt; alle De, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst og gaa frem til Livet. Naar altsaa denne Dødens Søvn igjen skal endes, naar Uforkrænke- lighedens Sæd igjen skal spire frem af Forraadnelsens mørke Ager, naar rigere og skjønnere Ævner igjen skal oplive de omdannede Legemer og lysere Udsigter i hin uendelige Verden skal aabne sig for det forklarede Oje— hvilket Optrin bliver os da! Hvilken højtidsfuld Time frembryder da for os Alle! — Seer, Kristne, saa stort er det Haab, Jesu Lære giver os om vor Skæbne efter Døden! O, maatte vi kun Alle følge denne Læres Forskrifter, vilde vi kun Alle opfylde de Pligter, den paalægger os, da skulde hint store Haab stedse fryde vore Hjærter, da skulde vi lære uden Uro og Frygt at se Opløsningens Time imøde . . . . Døden tilintetgjør jo ikke vor Tilværelse, udsletter os ikke af de Levendes Rige. Til de Forandringer, som foregaa med vort Le­ geme, mærke vi jo Intet. Og den ædlere Del af vort Legeme forgaaer ikke; den hviler ikkun, efter Skriftens