ChristianWinther_I

— 2 7 — iespekterede dem; men det Praktiske skulde smukt enes med det Aandelige. Hun vidste Hvad hun vilde, men var dog aldrig selvraadig, viste tværtimod Kvin­ dens Villie til Ydmyghed, Godhed og Fromhed. „I Sognet havde hun stor Anseelse for sin klare Indsigt og Forstand og for den Velvillie, hvormed hun kom Alle imøde og tilfredsstillede de Raadspørgende. Den Rige som den Fattige tyede gjærne til hende med sine Bekymringer. I sine Foretagender var hun resolut, ingen Scener vilde hun vide af, og hun ønskede ikke, man tog Hensyn til hendes Person eller Bekvemmelig­ hed“. „Hun kjælede ikke for sig selv og kunde en­ gang imellem sige: „Man bærer bestandigt sit lille Jeg frem for sig; det voxer slemt, naar det føjes. Der er en Trøst i Savnet, en Glæde i dyrebare Erindringer, som ere bedre endnu end øjeblikkets fulde Nydelse“. Hun var i Besiddelse af megen Karakterstyrke og havde Ævner og Fortrin, som enhver Kvinde maatte ønske sig. Dette var hun sig mulig nok bevidst. Ær­ bødighed indgød hun, men ogsaa Tillid; man hengav sig fuldt til hende og følte sig styrket i hendes lærerige Omgang. Hun var mild og nøjsom af Sind, det Mindste forstod hun at glædes ved, og det Smukke og Gode, hun fandt paa sin Vej, oplivede hende yndigt. Hun var et naturligt og velgjørende Menneske at leve sammen med.x) Det var just ikke nogen god Bolig, det unge b Jeg har karakteriseret hende efter Meddelelser fra hendes unge Veninder, Frøken P. Ross og Fru A. B. Berthélsen, født Si- denius-, ogsaa Gehejmeraadinde Hall har meddelt mig sin Moders Udsagn om hende.