ChristianWinther_I

— 51 Saa kom han da bort til et fremmed Land, hvor kun Faa ret kjendte hans Sind, hans Tapperhed og hans gode Forstand; — der blev han et useligt Skind. Den lange Birthe med den skjæve Mund og det hexeagtige Blik, hun sparked med Træsko den fattige Hund, ihvor han saa stod og gik. Kom Husets Smaa med en lækker Bid alt fra deres eget Fad, saa jog hun ham væk med Nag og aad saa selv hans Mad. Hans sorte, krøllede Pels blev graa, hans lystige Mod var brudt; saa blev han mager — knap kunde han gaa saa syg — og saa blev han skudt!

og Nid

Med dette Genrebillede fra Chr. Winthers Liv i Fensmark Præstegaard maa jeg forlade denne, dog ikke uden Savn og Beklagelse over, at det kun har været Lidet, jeg har kunnet meddele om hans første Barndom. I sit 1Oende Aar, 1806, kom han til Kjøbenhavn og var deT til Foraaret 180/, da han i Maj Maaned rejste til Nykjøbing paa Falster for at gaai denne Bys læide Skole.1) Den 22nde Maj samme Foraar forflyttedeshans Fader til Ulsø i Faxe Herred, et Par Mil fra bensmaik, lige i Nærheden af og omtrent midt imellem Bregentved og Gisselfeld. Præstegaarden laa i Olstrup. Grundtvig, som siger, at han et Par Aar senere dci fandt „den levende Idyl“ og levede sig ind i den med sin Ung­ domsbrud, en Søster til Pastor Winthers Eftermands Hustru, besynger Stedet saaledes: J) Chr. W .’s egne Optegnelser blandt hans efterladte Papirer. Man kunde først blive optagen i Skolen, naar man var 10 Aai gammel.