ChristianWinther_I

- 64 — Stokken holder Ungdommen i Ave, men den, der — uden at forlange den naturlige Munterheds Opofrelse — ved en rolig og blid Alvor veed at vedligeholde Orden og Anstændighed. Kjærlighed til Ungdommen, hvorved ikke forstaaes en utidig Overbærenhed med dens Fejl, forbunden med Sindighed og Sympati af den Alders Følelser, er Sjælen i al Opdragelse, og derimod maa Tvangsmidler og legemlig Straf kun være det yderste og sidste Middel, og samme maa kun anvendes mod grove Forseelser og efterat ethvert andet mildere Middel flere Gange og forgjæves er blevet forsøgt, især da samme, hurtig anvendt, ikke altid kan være frit for al » Uretfærdighed og da snarere forbitrer end forbedrer; den maa allermindst anvendes mod Flidsmangel, mod hvilken en slet Karakter er det eneste passende ud­ vortes Middel, der bør benyttes, til Efterretning for For­ ældrene og til Ærelystens Ansporelse, og selv i Karak­ tererne maa der gjøres Forskjel paa Flvad der er Flids­ mangel og Hvad Fejltagelse eller undfaldet Hukommelsen; ligesaavel bør der sees paa Hvad der har været godt og rigtigt, som Hvad fejlagtigt; en kjærlig Samtale under fire øjne hos det ikke rent fordærvede Gemyt udretter langt Mere end den strængeste Straf; kort: den pædagogiske Disciplin maa være himmelvidt for- skjellig fra den militære, og endelig kunne Midlerne umuligt være de samme ved Alle, men maa være for- skjellige efter Enhvers forskjellige Karakter.“ Og hvad nu den Selvvirksomhed angaaer, som han ogsaa sætter stor Pris paa, fornemmelig hos de ældre Disciple, da mener han, at den „kun maa fremkaldes ved at vække