ChristianWinther_I

— 81 — gyser ved at tænke derpaa; jeg har aldrig været saa ulykkelig og aldrig levet saa længe. Jeg er desværre et heftigere Væsen, end man seer mig an for. Jeg havde Ingen, jeg kunde tale med, maatte ganske krybe ind i mig selv, var ofte saaledes, at jeg roligt kunde spaseret ud i Søen, naar ikke min Faders tidlige Religionsprin­ cipper havde ligget dybt i mit Hjærte. 0, han var ogsaa en herlig Mand, Religionslærer med Liv og Sjæl! . . . Gud være lovet, at den Tid dog nu er nogenledes overvunden; det er en Godhed af det blide Forsyn, som jeg ikke nok kan føle mig taknemmelig for. Med de samme Følelser, er jeg dog uendelig meget stærkere til at udholde dem og glæder mig ved mine Arbejder som en opmuntrende Velgjerning. Her til Gaarden har jeg en stor, udyrket Plads, som jeg vil anlægge til Have, og som vil give mig Meget at bestille, da jeg gjærne vil have den pæn og nyttig; jeg har ogsaa en lille Mark paa 10 Tønder Land, som løber ned til Søen, hvilken jeg ret holder af; derfor lod og den gode Greve mig faa just den Plet; disse Ting ville ogsaa beskæftige mig endel og, jeg haaber det, give mig Glæder. Vore selskabelige Glæder bestaaer i Danneskjolds Families Omgang, som ret ere nogle elskværdige Mennesker, saa gode og dannede, og tillige saa muntre og glade — stedse Spøg og Munterhed. Grevens store Fornøj­ else er at drille . . . — Forresten komme vi med vor gode Villie ikke andre Steder end hos Glahns , hvor vi have indført vor Maneer at leve paa. Andre Steder sidder man paa Stads og kjeder sig, og det smager os ikke, da vi leve ret vel hjemme. De kan tro, at jeg ogsaa holder af min Celle, og, vare mine Børn ikke, N. B øgh: Christian Winther. I.