591956086

og bøjelige Fingre. I Skolen gjorde han hurtige Frem­ skridt, og under Vejledning af den geniale Wexschall var han i Løbet af nogle Aar avanceret saa vidt, at han, 1 8 Aar gammel blev kgl. Kapelmusikus. Violinspillet plejede han fremdeles, indstuderede forskjcllige Koncertstykker, hvor­ med han brillerede paa de Aftenunderholdninger, der Tid efter anden fandt Sted paa det kgl. Theater og paa Hof- theatret. Solospillet laa dog ikke for Paullis Natur. Han var for lille af Skikkelse, for beskeden i hele sin Fremtræden, blev nervøs, befandt sig ilde og kunde daarligt staa for det tusindøjedc Uhyre, Publikum. Han bøjede derfor snart ind under mindre fremtrædende Former for Solospillet, vikarierede f- Fx. som Solist i Kapellet. Efterhaanden trak han sig helt ud uf de egentlige Violinisters Kreds, især efter at hans Tid blev optaget af de forskjellige Hverv, der bleve ham overdragne, først som Balletrepetitør, senere som Koncertmester og Kapel­ mester. Men at Paulli theoretisk som praktisk har forstaaet sig paa Violinspil, derom bære de to Skolearbejder, han udgav, noksom Vidne: en Violin-Skole og et Hefte Etuder. Hvad der i den meget betroede Orkesterdirigent blev til­ bage af den udøvende Musiker, krystalliserede sig efterhaanden 1 en Bratsch-Spillers Skikkelse. Den tilsyneladende beskedne, 1 Virkeligheden betydelige, til sine Tider interessante Tredje- niand i Kvartetspillet fandt i Paulli en for Opgavens særegne Natur ypperlig anlagt Personlighed. Sammen med Wexschall