591956086

paa dette Omraade havt mere Raaderum for sine Evner, er der næppe Tvivl om, at han var blevet en Kvartetspiller af Rang. Senere var det mere i Ny og Næ og sjældent under noget særegent kunstnerisk Pres, han spillede Kvartet. Han kom meget ud i musikalske Kredse, deltog med Liv og Lyst i hvad der forefaldt af Kammermusik, baade af Kunstnere og Dilettanter, spillede ogsaa flere Gange Bratsch i Kammer­ musikforeningen. Under saadanne Forhold kom hans hygge­ lige Elskværdighed rigtig frem. Naar Paulli stod paa Diri- gentpladsen kunde han være kort for Hovedet, sad han der­ imod selvfjerde bænket foran Nodepulten med en Beethoven eller Mozart foran sig, var han idel Fornøjelighed. Han be­ fandt sig aabcnbart her ret i sit Es. Kammermusikforeningen laa hans Hjerte nær. Han glædede sig over Musiken dernede, var med baade i det gamle og i det nye, selv om han af og til fandt Anledning til at ryste paa Hovedet af det altfor vilde. Troligt mødte han hver Sæson den sidste Aften for som Foreningens Formand i varme Ord, der vare prægede af gammeldags Pyntelighed, at takke de assisterende. Det var netop ved en saadan Lejlighed, han fik sit Banesaar. Da han vilde gaa hen i Foreningen, faldt han, man veed ikke ret hvorledes, paa Trappen i sit Hjem og forslog sig stærkt. Det var Begyndelsen til den aarelange, pine­ fulde Sygdom, der efterhaanden gjorde den kraftige, livlige Mand til en Skygge. Ofte talte han om at opgive sin Formands-

Kammermusikforeningen.

2