591746383

Baggrunden for Vanfø resamfunde ts oprettelse Der har til alle tider og inden for alle samfund eksisteret grup­ per af fysisk og åndelig handicappede. De har gennem århun­ dreder fristet en kummerlig tilværelse, og der var længe ingen mulighed for at hjælpe dem ud af deres handicap. I middelalderen drog den katolske kirke omsorg for syge og trængende. Store belob blev indsamlet, og man oprettede insti­ tutioner, hvor de tnengende kunne modtages. Et betydeligt antal kirkelige medarbejdere, navnlig i klostrene, udovede det prak­ tiske barmhjertighedsarbejde. Ved reformationens gennemførelse i 1536 overgik den sociale hjælpetjeneste til staten, men denne evnede foreløbig ikke at stille hverken de fornødne økonomiske midler eller et tilstrækkeligt antal medarbejdere til rådighed for en organiseret hjælp. De trængende måtte derfor tigge det for­ nødne til livets opretholdelse ved godtfolks døre, og statsmagten måtte tolerere dette tiggeri, som med tiden blev en sand lande­ plage. Først i 1708 tog man det afgørende initiativ til at etablere en fast fattigpleje. Der oprettedes lokale fattigkasser i by og på land, men de midler, der stilledes til rådighed, var begrænsede. Et grundlag var dog skabt, hvorpå der kunne bygges videre. Omkring år 1800 gennemførtes en række nye fattiglove, der pålagde de enkelte kommuner at skabe en mere fast administra­ tion og forpligtede dem til at understøtte samtlige trængende inden for kommunens område. Alle, der havde hjælp behov, modtog offentlig understøttelse, og det gjaldt også de handi­ cappede. Den offentlige fattighjælp blev i den første periode uddelt med stor karrighed, og den berøvede de understøttede vigtige borgerlige rettigheder, fx valgret. I vide kredse blev de fattigunderstøttede betragtede som borgere af 2. klasse uden hensyntagen til trangsårsagen. Først i 1891 gennemførtes en ny fattiglov, der åbnede mulighed for hjælp af det offentlige, uden at det fik deklasserende følger for de personer, der modtog hjæl­ pen. 1891 er det store vendepunkt i ældre dansk forsørgelses­ lovgivning. Samtidig med at man erkendte samfundets pligt til at under­ støtte alle trængende, vågnede forståelsen for, at man havde