AndersSandøeØrsted

178 T I D E N T I L 1 8 3 5 me, stod han dog ikke længere i samme personlige Forhold til Domsmaterialet som før, da hans Artikler ofte saa at sige fremkom i Forlængelse af hans egne Domsvoteringer. Afhandlingerne er lige alsidig fordelt mellem Privatret, Retspleje og Strafferet, omend Æmnevalget undertiden nærmest maa føres tilbage til Forfatterens administrative Stilling. Han optog stadig nye Spørgsmaal til Un­ dersøgelse, og naar han efterhaanden havde haft flere Punkter i et større Æmne under Behandling, faldt det naturligt at udfylde de tilbageværende Huller saaledes, at der kom en systematisk Helhed ud deraf. Paa samme Maade, som han havde gjort det i Bogen om Begrebet Tyveri, dannede han da samlende og afsluttende Frem­ stillinger i de store Afhandlinger i Eunomia, der optog meget ældre Stof. Afh. om Grundreglerne i Straffelovgivningen er saaledes en Fornyelse af Indledningen til Kriminalretten i Juridisk Arkiv. Det samme gjaldt selvfølgelig Haandbogen, der kan betragtes som en anden Udgave af Supplementet, og som allerede var anlagt i en Række Bidrag i Nyt jur. Arkiv. Denne Ørsteds Arbejdsmaade medfører, at skønt han har rørt ved snart sagt alle Æmner, er han — ligesom hans egne Domssam­ linger forsyner ham med Domscitater — næsten overalt i Stanci til at citere egne ældre Udtalelser om samme Spørgsmaal. I sine Fortaler udbeder han sig Overbærenhed med Formen, undskyldende sig med at hans mangehaande Forretninger kun levner ham spar­ somme Fritimer. Det har sikkert været lettere for ham at udtrykke sig ret ordrigt end at sammentrænge Talen. Desuden er det ham magtpaaliggende at besvare alle Indvendinger og faa alle Modifika­ tioner med. Derfor kan det ikke nægtes, at hans Undersøgelser sam­ tidig med at gaa i Dybden har Tendens til at gaa stærkt i Bred­ den, og da han i Tidsskrifterne var sin egen Redaktør, har han haft god Adgang dertil. Men netop denne jævne Form uden Op­ stilling og uden „Ordbram“ er os saa værdifuld som Kendetegn paa Bestræbelsen efter at naa det fulde Overblik over Stoffet, inden der tages Bestemmelse om dets Ordning. Den tilsyneladende større Sik­ kerhed og Klarhed hos den formdyrkende Systematiker vil ofte bero paa en ufuldstændig Iagttagelse, der har trukket enkelte Sider frem og overset andre. Jævnsides med Forstandsklarheden gaar hos Ørsted altid den varme Interesse for at gøre Ret og Skel i menne­ skelige Forhold. Hans Retsbetragtning var tillige følelsesbetonet, og